MØ tegnede ikonisk øl-etiket

Etiketter

Den ikoniske Blålys-etiket som MØ tegnede i 1960. Den oprindelige etiket havde en gul stjerne, men det blev efter protester ændret til en blå stjerne (Etiketterne er lånt af Carsten Fladmose Madsen, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I 1960 sendte Albani sin første masseproducerede julebryg, Blålys, på gaden. Juleøllens etiket var en tegning af bryggeriets gamle svalebakketårn, som blev brugt til at afkøle mæsken eller urten ved fremstillingen af øllet. Tårnet blev ofte forvekslet med en kirke på grund af dets arkitektur med takkede gavle, og derfor fik Blålys øgenavnet kirkebajer.

Manden bag den etiket, der stadig er i brug, var – efter sigende – reklametegner Mogens Ørsted Andersen, der var ansat hos Hagen og Sørensen, som Albani samarbejdede med.

Københavnsk fødte Mogens Ørsted Andersen kom til verden i 1926, men levede det meste af sit liv i Odense. Selv om han var ud af en snedkerfamilie, gik han andre veje og brugte det meste af sit liv med en pen i hånden.

Efter en tur på Mulernes Legatskole, hvorfra han tog eksamen midt under krigen, kom han i lære hos Hagen og Sørensen i Overgade som litografisk tegner. Men der rullede en kunstnerisk trang i hans årer, og han var også et smut forbi Det Fynske Kunstakademi.

Det var dog som reklametegner, han tjente til dagen og vejen. Efter et kortere ophold på tegnestuen hos Colgate i København vendte han tilbage til Odense, hvor han siden boede til sin død i 2009. Det blev til ansættelse hos forskellige odenseanske firmaer, men det meste af tiden var han hos Hagen og Sørensen.

Gennem sit lange arbejdsliv tegnede og layoutede han emballage og etiketter til alt muligt, herunder altså også etiketter for Albani. De fleste af hans logoer og firmategninger er for længst taget ud af brug, men der er undtagelser. F.eks. bruger firmaet J.B. Jacobsen Ost i Seden stadig et ældre logo og emballage, som er tegnet af Mogens Ørsted Andersen.

Om Blålys-etiketten fortæller Carsten Fladmose Madsen, der er ekspert i Albanis etiketter, at den lysende stjerne på himlen bag bryghuset oprindelig var gul – hvilket vel er en naturlig farve på en stjernehimmel. Farven skabte dog en del røre, særligt i kirkelige kredse. Den gule stjerne blev opfattet som Betlehemsstjernen, og ord som blasfemi blev brugt. Kritikken gjorde, at farven på stjernen blev ændret, så den i dag er blå.

Mogens Ørsted Andersen gik på pension i begyndelsen af 1990’erne, men han opgav ikke at tegne. I fritiden malede han en masse oliemalerier. Han udstillede og solgte også lidt. Hans signatur var ”MØ” (for Mogens Ørsted). Den gamle reklametegner havde et nært forhold til barnebarnet Karen, der gik i hans fodspor. Hun gik på Mulernes Legatskole og på Det Fynske Kunstakademi ligesom ham. De var begge kunstnersjæle. Senere kopierede hun også hans kunstnernavn MØ, og under det optræder hun i hele verden.

Fyens Stiftstidendes læsere mødte Ørsted Andersen sidst i 1990’erne, da han tegnede Café Otium til avisen. Om baggrunden for tegneserien fortalte han i 1999: ”Nu, hvor jeg er blevet pensionist, kender jeg jo lidt til, hvad ældre snakker om, og derfra kommer ideerne til Café Otium”.