Mor Karla på Langelinie

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Mor Karla – alias Karla Jensen – ved kødgryderne i maj 1973. Selv om hun var dødssyg, havde hun ikke opgivet at hjælpe spritterne (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Hun var allerede i levende live en legende. Den gæstfrie dame, der var spritternes og straffefangernes ven, og hvis hjem på Langelinie 20 stod åbent for enhver, der havde behov for det. Karla Jensen var hendes borgerlige navn, men det var der ikke mange, der vidste. For de fleste var hun blot Mor Karla.

Karla Jensen viede en stor del af sit liv til spritterne, og da hun døde i 1973 – blot 60 år gammel – var hun landskendt for sit arbejde for socialt udsatte. Hendes imponerende arbejde gjorde indtryk, og i november 1973 – kort før sin død – kom daværende socialminister Eva Gredal på besøg hos Mor Karla for at sætte sig ind i arbejdet med spritterne. Nogle måneder før havde Mor Karla også været i audiens hos Dronning Margrethe for at fortælle om sit arbejde.

Mor Karla var ikke kun spritternes ven. Her er hun fotograferet et halvt års tid før sin død i december 1973 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Arbejdet med landevejens riddere begyndte i 1950, mens Karla Jensen boede i Horsens. Da hun kom til Fyn i 1955, fortsatte hun arbejdet i Nr. Lyndelse og siden i villaen på Langelinie, som hun købte i 1958. Først var der pensionat, men snart kom mange af landets sprittere fast på stedet. I sommertiden kom de for at få et måltid varm mad og et bad, inden turen gik videre, og om vinteren blev mange i længere perioder. De mange sprittere gjorde dog, at de faste pensionærer flyttede, og derfor lavede Mor Karla en diner transportable forretning og på et tidspunkt drev hun også forretning på Dalumvej. Forretningerne gav penge til velgørenhed, men hun kæmpede ofte med økonomiske kvaler.

En kræftsygdom tog hårdt på hende, men hun blev alligevel ved med at stå op kl. 4 hver morgen for at smøre friske madpakker til alle. Der var åbent hus hver aften til kl. 22, hvor man kunne se fjernsyn og få en kop kaffe med hjemmebag. Hun var utrættelig og altid med et stort smil og gode, opmuntrende ord til alle.

Langelinie 20 var hjertet i Mor Karlas virksomhed. Herfra drev hun pensionat og diner transportable forretning. Mange sprittere gik gennem årene op ad indkørslen til huset hoveddør. Villaen er her fotograferet i 1973 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Mor Karla blandede sig også i den offentlige debat. Spritterne var en overset gruppe, mente hun og kæmpede mod det romantiske billede af landevejsriddere, der undertiden blev tegnet i medierne. Mange sprittere havde store personlige sorger, som de forsøgte at drukne i alkoholen. Hun gik også til politikerne for at gøre dem opmærksom på manglen af hjem til spritterne.

De sidste år var hun meget syg af kræft i underlivet og måtte modvilligt opgive at drive sin forretning. Der var ikke kræfter til at lave mad til fester rundt om i byen, men Odense Teater forblev hendes faste kunde. Hun fik selv invalidepension, men arbejdet med spritterne fortsatte til hendes død. Hun testamenterede huset til spritterne, men det var ikke muligt for kommunen at føre hendes arbejde videre i villaen uden hende selv.

Mor Karla talte gerne om sit arbejde og satte et aftryk i tiden, og en mindefond, der blev stiftet i 1983, skulle hjælpe landevejens riddere og hjemløse fra hele landet.