Musiktribune var stridens tegn

I juli 1963 spillede Svend Pedersens syv mands orkester og Elith Foss underholdt 3.000 mennesker. Det foregik på den nu nedrevne musik tribune i Kongens Have (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Riv skidtet ned! Sådan lød det i januar 1999, da debatten om musiktribunen i Kongens Have blussede op. Flere af byens politikere så gerne tribunen revet ned. Den var slidt og havde udviklet sig til samlingssted for nogle af byens sprittere, hjemløse og narkomaner. Selv kaldte klientellet sig en blanding af punkere, wannabes og autonome. Men uanset hvad, så var tribunen blevet et problem, og folk følte sig utrygge, når de gik forbi.

En af avisens trofaste læsere husker imidlertid udmærket den gamle musiktribune og har spurgt, om vi ikke kunne fortælle lidt om dens historie.

Sagen begyndte i 1930’erne, da en musiktribune i Kongens Have kom på forskønnelsesudvalgets ønskeseddel. Forskønnelsesudvalget var det udvalg, der tog sig af byens parker og grønne områder. Hidtil var byens offentlige parkkoncerter foregået under åben himmel. Orkesteret stod under de kommunale koncerter på ”højen” i Kongens Have, så de var hævet lidt over tilhørerne, men det gav somme tider udfordringer. Lydmæssigt var det ikke særlig godt, og musikerne klagede over, at deres noder blev ødelagt af regnen.

Allerede i 1936 enedes udvalget om, at man ville have en tribune og bad den unge Odensearkitekt Vagn Kyed om at lave tegninger til en sådan. Men da der var tvivl om, hvor de kommunale koncerter skulle afholdes i fremtiden, kom forslaget i syltekrukken.

I 1939 skrev forskønnelsesudvalget på ny til byrådet og bad om penge til en tribune. Udvalget lokkede nu med, at Statsradiofonien (Danmarks Radio) havde lovet at transmittere seks koncerter i 1940, hvis man fik en tribune. Hidtil havde man klaret sig med en interimistisk tribune foran slottet, når radioen sendte koncerter fra Odense. Men lokkemidlet virkede, og byrådet bevilgede 10.000 kr. til byggeriet, der begyndte en uges tid inden den tyske besættelse. Tribunen blev placeret på plænen lige over for skellet mellem Landsarkivet og katedralskolen – tæt ved Tietgenstatuen.

Den 21. maj 1940 blev den første koncert holdt på den nye tribune. Det var musikdirektør Kai Larsen, der dirigerede åbningskoncerten. Tribunen havde form som en ”tragthøjttaler” og havde plads til ca. 30 musikere – og så var der tilflugtsrum i kælderen, hvor musikere også kunne holde prøver, og hvor man kunne opbevare instrumenter, formentlig dog kun i kortere perioder.

Selv om arkitekten tog alle mulige akustiske hensyn, blev tribunen alligevel kritiseret for at være dårlig til radiotransmissioner. Ikke desto mindre lagde den igennem årtier scenegulv til stribevis af kommunale koncerter i forbindelse med parkunderholdningen, ved firsernes internationale musikfestival for amatørmusikere (blæsere) og meget andet.

I april 1999 blev musiktribunen i al stilfærdighed revet ned. Gennem et par måneder havde kommunen forsøgt at få ”tribunens beboere” placeret andre steder i byen.

Scenen var for lille og utidssvarende, og den havde ikke været brugt til sit formål i flere år, lød det fra rådmand Søren Møller. Han fortalte også, at nedrivningen skete i fuld forståelse med de kulturelle foreninger og kommunens musikudvalg, som gerne ville have den væk.