Naturvennen Theodor Schiøtz

Medarbejdere på Bryggeriet Albani 1893
Den faste arbejdsstyrke på Bryggeriet Albani fotograferet den 9. april 1893. Selv om Theodor Schiøtz var gået på pension, så ses han alligevel siddende yderst til venstre. Kvinderne havde endnu ikke fundet vej til Albani, det skete først et par senere, da man indførte glasflasker, som skulle rengøres. Det var åbenbart et arbejde for kvinder (Chr. Pedersen fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

En læser har spurgt, om vi kan fortælle om Albanis første brygger, farmaceuten Theodor Schiøtz, og specifikt om nogle af hans fritidsinteresser. Det gør vi selvfølgelig gerne.

Efter at Schiøtz kom til Odense i 1859 for at forestå opbygningen af det nye bryggeri, var han ganske vist travlt beskæftiget, men allerede 1860 var han medindbyder til det møde, som førte til oprettelsen af byens første museum – formentlig trukket ind i kredsen af sin ungdomsven fra hovedstaden, apoteker Gustav Lotze. Og fem år senere var der også bud efter ham fra Odenses borgerrepræsentation, en forløber for byrådet. I 1865 nedsatte man nemlig et udvalg, der skulle tage sig af byens forskønnelse, og der går en lige linje fra dette udvalg og til senere tiders opfattelse af Odense som en særlig grøn by. Lotze kom ind i udvalget som medlem af borgerrepræsentationen, men da man også gerne ville have eksterne medlemmer, blev Schiøtz indvalgt, og det fik i de følgende årtier stor betydning.

Odense Kommune købte i 1875 Fruens Bøge, hvis administration snart blev delt mellem forskønnelsesudvalget (skovene) og markudvalget (engområderne), og i den sammenhæng kom Schiøtz’ botaniske interesse for alvor til udfoldelse. Han interesserede sig meget for skovens udvikling, og da Skovforeningen i 1890 udsendte en jubilæumsbog, blev Schiøtz’ indsats da også fremhævet. Det var først og fremmest ham, man kunne takke for, at skoven nu var næsten dobbelt så stor som dengang, da foreningen blev stiftet i 1839, og de mange tusinde træer, som nu ”myldrer frem på de beplantede jordstykker vest og syd for den gamle skov, er i dobbelt forstand hr. Schiøtz’ børn: Han har til dels bekostet dem og grunden, og det er under hans sagkyndige ledelse, at de er blevet plantet og opelsket, og de er også hans stolthed og glæde, når de arter sig godt, og hans sorg, når de vanslægter”.

Mindesten for Theodor Schiøtz rejst i 1904.

I 1888 havde Schiøtz således spædet til med 2.000 kr. af egen lomme, da byrådet havde vedtaget at inddrage nye arealer til skov, og selv om beløbet ikke lyder af meget med vor tids målestok, svarede det dengang til fire årslønninger for en arbejdsmand. Ikke underligt, at byrådet i 1904 valgte at hædre Schiøtz’ minde ved at rejse en mindesten med et relief af bryggeren på Lærkehøj tæt ved Åfartens anløbsplads i Fruens Bøge. I 2017 blev stenen flyttet til en mere befærdet plads ved Carlslund, takket være en bevilling fra Albani Fonden – så var ringen sluttet.

Den botaniske interesse blev også udfoldet i Schiøtz’ store have ved bryggeriet og ved ekskursioner.

Albanis brygger var også en ivrig jæger og interesserede sig for opdræt af hunde. Endelig havde han gennem årene flere sejlbåde og nåede i sommeren 1889 til både Oslo og Göteborg på en 17 dage lang sejltur med sit gode skib Sakuntala – ikke nogen lille båd, for der var plads til både skipper selv, en nevø og to niecer samt fem besætningsmedlemmer.