Odense Børnehospital

Forstanderinde M. Christensen og børn på Odense Børnehospital  1949
Forstanderinden M. Christensen med fire små patienter på børnehospitalet på Jagtvej 80 i 1949 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Den 17. august 1899 slog byens splinternye børnehospital på Jagtvej dørene op. Odense havde siden 1877 haft en privatdrevet klinik, hvor syge, fattige børn kunne få lægehjælp m.m., men den var blevet gammeldags. Der var brug for et selvstændigt privat børnehospital som et supplement til det kommunale sygehus, hvor man havde pladsproblemer og dårligt kunne tage tilstrækkeligt hensyn til syge småbørn.

Det blev kongelig bygningsinspektør J.Vilh. Petersen (1851 1931), der slog stregerne til børnehospitalet, som var det første i provinsen. Da børnehospitalet åbnede, var børnedødeligheden stadig forholdsvis høj, ikke mindst blandt nyfødte. Syge børn var ofte blevet passet i hjemmet og blev kun sjældent indlagt. Sidst i 1800-tallet fik børns vilkår dog stadig større bevågenhed.

Der var god brug for hospitalet, og antallet af indlagte børn steg mærkbart de første 10 år – fra 75 indlæggelser det første år til mere end 160 i 1909. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev det nødvendigt med en udvidelse. I haven ville man gerne have en pavillon til brug ved desinfektion af hospitalet, og i 1913 kom en tredje fløj med blandt andet WC, badestue og mælkekøkken. Børnehospitalet havde nu 25 sengepladser.

I årene 1909-12 blev det store sygehus bygget på Sdr. Boulevard, og kort efter fik det privatdrevne børnehospital økonomiske problemer. Det fik derfor i 1920 ekstraordinære tilskud fra amt og kommune.

Da Eva Klærke-Olesen var indlagt, hed overlægen J. Flamand Christensen. Han blev ansat i 1947 og blev en foregangsmand i kampen mod børnesygdomme. I 1948 blev han interviewet til Fyens Stiftstidende, og her talte han om børnenes sjælelige ligevægt. Hvis den ikke var i orden, kunne børnene få mavepine, kaste op eller blive nervøse. Ofte ville børnene ikke spise. Årsagen var blot, at forældrene ville have dem til at spise alt for meget. Og så mistede børnene lysten til at spise, sagde overlægen. Desuden fik børnene den forkerte kost, da de blev overfyldt med ”fløde og andre ting, der tager appetitten fra mere vigtige næringsmidler”.

Amtssygehusets børneafdeling var stærkt overbelagt efter krigen, og derfor indledte man et samarbejde med det privatdrevne børnehospital, der længe havde haft økonomiske kvaler. Fra 1. maj 1951 tog det offentlige helt over og fik al behandling af børn i Odenseområdet samlet under Odense Amts og Bys Sygehus. Det offentlige sygehus forpagtede i første omgang bygningerne og sikrede derved en forrentning af børnehospitalets kapital. De mindste børn blev herefter typisk indlagt på Jagtvej, mens de lidt større blev indlagt på Hunderupvej 61 – jordemoder, frk. S. Haslevs tidligere klinik, som sygehuset havde købt til aflastning omkring 1950.

I efteråret 1967 forlod de sidste patienter børnehospitalet på Jagtvej, men først langt op i 1970’erne blev hele børneafdelingen samlet på Sdr. Boulevard. Fra 1968 blev bygningerne på Jagtvej omdannet til specialbørnehave og børnehospitalets kapital gjort til en velgørende fond.