Odense Offentlige Slagtehuse

B0011417d

Det karakteristiske bygningskompleks på hjørnet af Rugårdsvej og Store Glasvej med vandtårnet og tårnbygningerne, fotograferet 1955 (Stadsarkivet).

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

Odense Offentlige Slagtehuse på hjørnet af Rugårdsvej og Store Glasvej er netop blevet solgt og skal nu omdannes til bl.a. boliger.

Slagtehusene var et barn af den øgede kontrol med næringsindustrien, som blev indført sidst i 1800-tallet. Hygiejnen ved slagtningerne var ikke altid i top, og der var et stærkt behov for at få styr på tingene. Derfor indførte byrådet i 1895 en særlig kødkontrol, som gjorde, at alle erhvervsmæssige slagtninger for fremtiden skulle finde sted på et offentligt slagtehus. Byen indgik straks en 30-årig aftale med eksportslagteriet og opførte nye bygninger på slagteriets grund ved Rugårdsvej. Disse bygninger kom i første omgang til at huse de offentlige slagtehuse og kødkontrollen. På slagteriet mødte byens slagtermestre op med alle slags dyr og fik dem slagtet under kontrol af de offentligt ansatte dyrlæger.

Da den 30-årige aftale var ved at løbe ud, blæste der nye vinde. Byen havde vokseværk, og eksporten af kreaturer var steget mærkbart, hvorfor der til tider var pladsproblemer på slagtehuset. Det gjorde ikke sagen bedre, at der ofte var kurrer på tråden i forholdet mellem eksportslagteriet og slagtermestrene. Parterne havde ofte modstridende interesser, som afspejlede forholdet mellem by og land – mellem byens private slagtermestre og andelsbevægelsens ”svinebønder”.

Odense Slagterlaug med oldermanden, slagtermester Emil Hansen, i spidsen, foreslog derfor at danne et aktieselskab, hvis formål var at få opført et selvstændigt offentligt slagtehus. Allerede i 1925 fik kommunens særlige slagtehusudvalg overladt en del af dyrskuepladsen ved Rugårdsvej. Grunden blev snart overdraget til Aktieselskabet Odense offentlige Slagtehuse og Næringsmiddelkontrol, der var dannet af byens store slagtermestre og viktualiehandlere – og byggeriet af et nyt offentligt slagtehus kunne nu tage sin begyndelse.

Den 14. april 1926 blev grundstenen lagt, og i januar 1927 blev der holdt den første prøveslagtning i de nye lokaler. Det nye kompleks var omfattende og havde f.eks. fire slagtehaller, en stor salgshal, en overdækket hal til læsning af kød, to forkølerum, damp- og maskinanlæg, staldbygninger og destruktionsanstalt. Der var selvfølgelig også lokaler til kødkontrollen foruden et markant vandtårn. Det kæmpestore bygningskompleks var opført efter tegning af kongelig bygningsinspektør Knud Lehn Petersen, og han sørgede for, at der blev anbragt dyremotiver mange steder – udført i granit eller støbt i jerndækslerne. Motiver, som klart fortalte, hvad bygningerne blev brugt til.

Selv om der til tider var et travlt liv i slagtehusene, der forsynede Odense og opland med kød – ja, somme tider også slagtede til København og til eksport – så var stedet ingen guldgrube. Helt galt gik det fra sidst i 1960’erne, hvor aktiviteterne begyndte at gå drastisk tilbage. Tidens ændrede handelsmønstre tog langsomt livet af megen detailhandel. De mange grossister, der hidtil havde holdt til ved slagtehusene, forsvandt langsomt, og i 1989 var det slut.

Siden blev bygningerne brugt til blandede formål. Der har været mange store planer for stedet, men først nu lysner det.