Over åen efter byggegrunde

 

15701c

Albanikvarteret set fra Skt. Knuds Kirke i 1861. Den store imponerende bygning forrest til højre er rådmand og fabrikant A. Boesens gård, der blev opført 1850’erne. Bagved ses Ting- og Arresthuset, mens Albani Bryggeriet ses til venstre (J. Wahlmann fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Gennem århundreder gik Odenses grænse mod syd ved Odense Å, men i 1800-tallet fik byen for alvor vokseværk. Befolkningstallet blev mangedoblet, og byen sprængte sine gamle, middelalderlige rammer. I 1851 blev byens gamle porte revet ned, og rundt om den gamle by skød nye kvarterer op. F.eks. begyndte Nørrebro at blive en rigtig gade med et livligt handels- og forlystelsesliv. Men byen sprang også over åen, og et helt nyt beboelses- og industrikvarter så dagens lys.

Begyndelsen til Albanikvarteret blev skabt, da bystyret i 1854 – efter indstilling fra amtsrådet – besluttede at lade vejen mod syd til Faaborg føre direkte ind til Albani Torv. Gennem århundreder havde Albani Torv været en af byens centrale torvepladser – ofte blot omtalt som Torvet – og derfor var det naturligt, at torvet blev pejlemærke. Det krævede dog en ny bro, Albanibroen, og en ny landevej, Albanigade.

Det blev også hurtigt besluttet, at der skulle opføres to store, offentlige bygninger, nemlig et ting- og arresthus og et sygehus, på sydsiden af åen, hvor der var rigelig plads.

Albanibroen stod færdig i 1858, og dermed var der åbnet for, at en helt ny bydel kunne vokse frem. Byens første industrielle bryggeri, Albanibryggeriet, fik i 1859 plads ved Tværgade.

Den nye bydel blev straks et attraktivt område, og blandt de første private bygninger, der blev opført, var købmand og fabrikant Adolf Boesens statelige bygning med ”gotiske frisede gavle”, Albanigade 5. Købmanden var søn af provst J.F. Boesen i Vigerslev og kom efter endt skolegang i handelslære hos slægtninge i Vejle. I 1840’erne slog han sig ned i Odense, hvor han blev tobaksfabrikant. I 1847 overtog han sammen med købmand Fogtmann en manufakturforretning på hjørnet af Overgade og den senere Torvegade. Som et lille kuriosum kan nævnes, at C.F. Tietgen blev oplært i forretningen. I 1861 trådte Boesen ud af firmaet og blev i stedet medbestyrer af sæbesyderiet i Overgade 58.

I 1850’erne købte Boesen prokurator C. Hansens store have ved åens sydside og opførte her en stor ejendom, Albanigade 5. Boesen var meget anset. Han sad 1854-60 i kommunalbestyrelsen og beklædte 1866-67 en post som rådmand. Han var med til at stifte både Fyens Disconto Kasse og byens handelsforening. Fra 1859 til 1866 var han endda medlem af Landstinget, og han arbejdede levende for asylsagen og gav stor økonomisk støtte til børneinstitutionen Dronningens Asyl.

Ved Boesens død skrev Fyens Stiftstidende blandt andet: ”Den afdøde var ikke blot en sjældent pligttro mand, men havde også megen skønhedssans, som han med hensyn til naturen viste ved den måde, hvorpå han plejede sin store have”.

Ud over købmanden boede også byens mangeårige borgmester, Johan George Christopher Frederiksen Koch (1827-1914) i mere end 40 år i Albanigade 5. Han var Odenses førstemand 1877-97 og stod blandt andet bag rådhusets opførelse.