Parkeringskælder som beskyttelsesrum

000760070021Aug1956

Udsigt over Albani Torv en regnvåd augustdag. Den kommende nedkørsel til beskyttelses- og garageanlæg er ved at være færdig (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

”Det værste roderi på Albani Torv i Odense er nu overstået. I går blev der åbnet for trafikken over midten af torvet – oven på det store garagerum, og samtidig tændtes et af de nye færdselsfyr samt lyset i en lang række standere, der markerer den nye kørebane”. Det kunne måske lyde som en reportage fra forleden, da man åbnede sidste del af parkeringskælderen i centrum. Men teksten stammer fra den 6. december 1956, da parkeringskælderen under Albani Torv var ved at være færdig.

Efter 2. verdenskrig steg antallet af biler voldsomt, og der blev kamp om parkeringspladserne og garagerne i byens midte. Derfor måtte der tænkes kreativt, og midt i den kolde krig blev der en mulighed for at løse lidt af problemet.

Gennem 1950’erne sløjfede Odense flere bunkere, der lå i vejen for udviklingen af byen. Det gav bare byen nye problemer, for så manglede der beskyttelsesrum til dens indbyggere. Civilforsvarsstyrelsen krævede nemlig, at byer som Odense havde beskyttelsesrum til minimum 25% af indbyggerne, men det kunne Odense ikke leve op til. Det gav ideen til at bygge et stort underjordisk beskyttelsesrum – en idé som blev hentet fra USA. Man kunne slå to fluer med et smæk. Hvis der blev parkeringskælder og garageanlæg under Albani Torv til mellem 200 og 350 biler, kunne anlægget også bruges som underjordisk beskyttelsesrum.

Der var dog et problem. Odense manglede penge til finansiering, men så kunne staten træde til med et klækkeligt tilskud fra de midler, som var afsat til Civilforsvaret. Tiden gik dog, og før Odense havde en plan klar til godkendelse, var tilskuddene til beskyttelsesrum blevet mindre. Derfor endte Odense med at få langt færre midler til garageanlægget, end man havde regnet med.

De omfattende planer for bymidten – herunder anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade – var dog vedtaget af et enigt byråd i begyndelsen af 1950’erne. Der skulle laves et stort gadegennembrud i bymidten, og byen skulle have en parkeringskælder. For at få de økonomiske ender til at nå sammen, blev kælderen dog gjort noget mindre end forudset. I 1955 var man klar med en ny tegning over et kombineret beskyttelsesrum og garageanlæg, der havde plads til 1.000 personer og 60 parkeringspladser – alt sammen til en samlet pris af 870.000 kr.

Indenrigsministeriet godkendte planen, men bevilgede kun 570.000 kr. til projektet. Det var lidt af en streg i regningen for kommunen, der egentlig troede, at den fik dækket alle udgifterne. Løsningen blev at lade et konsortium komme med de sidste penge. Det fik til gengæld lov at drive virksomhed i og oven over anlægget, mod at kommunen vederlagsfrit fik overdraget anlægget efter en periode på 50 år.

Konsortiet tjente blandt andet penge ved at leje parkeringspladserne ud. En BP-benzintank, som havde ligget tæt ved, var sløjfet, men da udgravningerne i 1956 tog fart, lavede konsortiet en lejeaftale med Danish American Gulf Oil om at anlægge en ny benzintank på Albani Torv.