Biskop C.T. Engelstoft

 

b0002276

Biskop C.T. Engelstoft, der var de fynske præsters førstemand i 37 år, og som var minister under krigen i 1864 (foto: J. Petersen, Det Kongelige Bibliotek).

 

En ener og seks nuller?

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Blandt de mere end 400 fredede gravminder på Assistenskirkegården er gravstenen over den fynske biskop, dr.theol. C.T. Engelstoft (1805-89). I tidens stil er gravstenen forsynet med et bronzerelief, udført af den lokale billedhugger Aksel Hansen og tilmed udstyret med en hentydning til nogle ord i apostlen Paulus’ andet brev til Timoteus: ”Han holdt fast ved den rette form af de sande ord i tro og kærlighed”.

Da biskop Engelstoft døde i 1889, havde han siddet i bispestolen i 37 år – først mange år senere blev der indført en 70 års aldersgrænse for embedsmænd.

Christian Thorning Engelstoft blev født i et præstehjem i Næsborg ved Løgstør, men da han blev faderløs allerede som otteårig, kom han i stedet i pleje ved sin morbror, der var professor ved Københavns Universitet. Her fik han privatundervisning og blev student som 17-årig. Allerede i 1827 blev han teologisk kandidat, fik året efter universitetets guldmedalje og i 1836 den teologiske doktorgrad. Da var han allerede ansat ved universitetet, hvor han fra 1845 var professor. Da han i 1852 blev Fyns biskop, havde han ikke forinden haft et præsteembede. Fysisk set var han også en lille mand, så når han fra tid til anden prædikede i Odense Domkirke, måtte han benytte en skammel på prædikestolen.

Engelstoft havde skrevet licentiatafhandling om kronologien i Det gamle Testamente. Han kredsede tidligt om kirkehistoriske emner, og han var allerede i københavnertiden med i bestyrelsen for Den danske historiske Forening. Da han kom til Fyn, blev Odenses og Fyns historie hans foretrukne forskningsområder. I 1862 udgav han den første egentlige byhistorie om Odense – byggende på en kæmpemæssig arbejdsindsats – og 18 år senere udkom den endda i en stærkt udvidet udgave. Han stod igennem mange år også for udgivelsen af et tidsskrift om Fyns historie og topografi og var i øvrigt som biskop påskønnet af mange. En senere vurdering er, at han viste sig som en forstående og human tilsynsmand, der lagde vægt på at fremelske fordragelighed. Det kunne der nok være grund til i en kirkelig verden med stærke modsætninger – hold fred med de hellige, ellers er fanden løs (som Stauning sagde).

I november 1863 underskrev kong Christian IX den såkaldte novemberforfatning, der reelt indførte et skel mellem Slesvig og Holsten. Denne forfatning førte til krigen i 1864. Da den siddende regering trådte tilbage i december, var der ikke kø for at blive regeringsleder i en situation, hvor en krig med Preussen og Østrig lurede i horisonten. Christian IX udnævnte nytårsaften 1863 biskop D.G. Monrad til ny konseilspræsident (statsminister), og da Monrad skulle sammensætte sit ministerium, måtte han klare sig med seks embedsmænd som ministre. Engelstoft blev kirke- og undervisningsminister, en post han dog kun bestred i nogle få måneder. Onde tunger kaldte regeringen for ”millionregeringen”, da den angiveligt bestod af én ener (Monrad) og seks nuller – men det var i hvert fald for Engelstofts vedkommende en fuldkommen urimelig karakteristik.