Claus Deleuran

 

B0061943

En meget ung Claus Deleuran viser sit Peter Pan-teater frem for Fyens Stiftstidendes fotograf i juni 1956 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Manden med den skæve streg

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

På hjørnet af Nyborgvej og Ørbækvej ligger Deleurans Plads, der er opkaldt efter tegneren Claus Deleuran, men som også skal ære hans far, Otto Deleuran. Den odenseanske tegner var en af vor tids mest særprægede tegnere. Hans værker var fyldt med skæve, sjove og præcise detaljer, og i mange af hans arbejder indgik motiver, der tydeligvis var inspireret af hans opvækst i Odense.

Da Claus Deleuran kom til verden i Albanigade den 4. august 1946, blev han født ind i en familie, der boblede af fantasi og skabertrang. Hans far, Otto Deleuran (1914-1987), blandt venner kaldet Bølle, var en kendt kunst- og skiltemaler, der blandt andet udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Hans mor, Siga (født Christoffersen), var uddannet reklametegner, men også udøvende kunstner med speciale i collager og vægtæpper.

Under opvæksten slugte Claus Deleuran tidens mange tegneserier. ”Det var Anders And og Molboerne, Storm P. og Carlt, Klaus Kludder og Rasmus Klump og sådan noget, jeg læste. Det er bare en stil, jeg har overtaget derfra. Forskellige måder og faconer at tegne på, som jeg har blandet sammen og siden brugt i én køre”. Sådan forklarede Claus Deleuran i 1986 til en journalist fra Information.

Familien boede de første år på anden sal på Nyborgvej 17, men i begyndelsen af 1960’erne flyttede familien til Stenløsevej 84, og her var huset overalt præget af beboernes skaberglæde. Alle kælderrum var indrettet til værksteder og atelier.

Første gang, offentligheden fik øje på den talentfulde odenseaner, var, da den 10-årige purk deltog i en udstilling med sjove ”børnetegninger” på Korsløkkeskolen. Væggene i den store aula var dekoreret med tegninger, og avisen bemærkede allerede, at Claus var vældig skrap til at lave figurer og bragte et foto, der viste ham med det Peter Pan-teater, som han havde lavet til sin klasse. I ungdomsårene lavede han mest ting i ministørrelse. Det kunne være minimodeller af Kon-Tiki eller et sørøverskib af korkpropper og flækkede tændstikker, små dyr af gæslingeknopper og lignende.

Den fingernemme Claus blev student i sommeren 1965 og tog til København for at læse etnografi, men studiet blev hurtigt opgivet til fordel for Den Grafiske Højskole. Efter endt uddannelse her ernærede han sig som illustrator, karikaturtegner og tegneserietegner. Han begyndte at tegne for Politisk Revy, og siden gik det stærkt. Hans første tegneserie, Bjarkes Saga, blev trykt i 1968, men det var Thorfinn (1971-74) og de efterfølgende tegneserier, der gav ham et folkeligt gennembrud – og ikke mindst Rejsen til Saturn (1977), der blev filmatiseret i 2008.

Legebarnet Deleuran var historisk interesseret, og ved hans pludselige død i 1996 –  som blot 49-årig – var han i gang med et ambitiøst værk, Illustreret Danmarkshistorie for folket, der begyndte som serie i Ekstra Bladet. Han havde lavet otte bind og var i gang med det niende. Ikke desto mindre var han kun nået til Harald Blåtand og Svend Tveskæg!