Grevinde Danner

 

B0002258

Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, der her er malet af David Monies, er den hidtil eneste kvinde, der har skudt ved en af festerne i Odense kongelig privilegerede Skyttelaug – det skete i 1862 (Jægerspris).

 

Kongens hustru til venstre hånd

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I 2015 var det 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret til Rigsdagen. Men det var også 200-året for grevinde Danners fødsel, og hun var på mange måder en kvinde, som var forud for sin tid. Louise Rasmussen – det var grevindens borgerlige navn – er også knyttet til Odense, hvor hun boede i kortere perioder, mens kronprins Frederik var guvernør over Fyn.

Kronprinsen mødte Louise Rasmussen, da hun var ganske ung, og de to fik snart et nært forhold. Hun blev født den 21. april 1815 i København uden for ægteskab og voksede op som enebarn sammen med sin mor og bedstemor. Moderen syede kjoler til Det Kongelige Teater, og Louise tabte tidligt sit hjerte til balletten. 11 år gammel blev hun balletelev på teatret, og det var sandsynligvis her, hun mødte kronprinsen. Efter sigende dansede hun under en prøve ind på scenen og kom til at træde ham over tæerne. På det tidspunkt havde hun allerede en elsker, nemlig avismanden Carl Berling, med hvem hun fik en dreng uden for ægteskab – et barn, der siden blev bortadopteret. Da Berling samtidig var ven med kronprinsen, var der lagt i kakkelovnen til et sandt trekantsdrama. Efter sin graviditet opgav Louise Rasmussen balletten og åbnede i stedet, støttet af Berling, i 1844 en fransk modehandel på Vimmelskaftet i København.

Kronprinsen havde i Louise Rasmussen fundet den mor, han havde savnet hele sit liv. Louise Rasmussen med det rappe mundtøj var fremmelig for sin tid, for hun beholdt længe både kronprinsen og bogtrykkeren som elskere, men efterhånden fik Frederik hende mere for sig selv.

Da kronprinsen i 1846 blev skilt for anden gang, flyttede Louise Rasmussen en overgang til Næsby, så de kunne besøge hinanden. Til sidst fik hun også et værelse på Odense Slot, og det fortælles, at der gik en hemmelig gang fra hendes værelse til prinsens soveværelse, så de kunne mødes om natten. Parrets forhold blev under alle omstændigheder af mange betragtet som en skandale, fordi hun var af jævn familie og havde et barn uden for ægteskab med en anden.

Efter at Frederik 7. kom på tronen i 1848, blev han i 1850 omsider gift med sin elskerinde – af Sjællands biskop, til venstre hånd og bag ministeriets ryg! Louise Rasmussen var nu kongens kone, men ikke Danmarks dronning – det blev hun aldrig. Til gengæld blev hun udnævnt til lensgrevinde Danner af Samsø. Grevinden overlevede Frederik med 11 år og havde efter kongens død en meget betydelig formue. Hun foretog mange udlandsrejser, og hun testamenterede sine midler til to stiftelser, den ene for unge piger af arbejderklassen og den anden for hjælpeløse og forladte pigebørn, ”især af almuen”. Den sidste fik til huse på slottet Jægerspris, mens grevinden selv i 1873 var med til at nedlægge grundstenen til den første i hovedstaden. I dag bruges Dannerhuset i Københavns centrum som krisecenter for voldsramte kvinder.