Jacob Winsløw

 

B0028890

Kobberstik af anatomen Jacob Winsløw (1669-1760), der levede det meste af sit liv i Paris. Han mindes i Odense i gadenavnet J.B. Winsløws Vej, i navnet på et kollegium på den tidligere kasernegrund ved Sdr. Boulevard – samt med en mindeplade på rådhuset (Stadsarkivet).

 

Europas førende anatom – fra Odense

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

J.B. Winsløws Vej er opkaldt efter Jacob Winsløw, der blev født i Odense i 1669 som den ældste af 13 børn. Hans far var præst ved Vor Frue Kirke. Jacob blev født i provstegården ved kirken og var som lille meget svagelig. Men som 14-årig kom han på Odense Gymnasium og blev student 1686. Året efter begyndte han at læse teologi på Københavns Universitet og nåede til sin fars glæde også at komme hjem til Odense og prædike i Vor Frue Kirke.

Snart blev han dog tiltrukket af lægevidenskaben og kom i huset hos tidens betydeligste kirurg i København. Odenseaneren Winsløw blev dog aldrig selv kirurg, da han havde det dårligt med at se blod. Til gengæld blev han anatom, hvor han dissekerede afdøde for at blive klogere på kroppens opbygning. Offentlige dissektioner i amfiteaterbygninger var en vigtig del af datidens lægefaglige uddannelse, og Winsløw viste så gode anlæg for faget, at den flittige studerende trods sin beskedenhed hurtigt fik indflydelsesrige venner.

Datidens unge danske videnskabsfolk vidste udmærket, at de skulle ud i Europa for at få større indsigt og mere perspektiv, og i 1697 rejste han med et kongeligt stipendium til Holland for at studere. Året efter kom han til Paris, hvor han levede resten af sit liv. Han konverterede allerede i 1699 til den katolske tro, selv om det betød, at han måtte opgive understøttelsen fra hjemlandet og aldrig mere kunne vende tilbage. Der var dengang på ingen måde religionsfrihed i Danmark. Det var i øvrigt en fransk teolog, der ved trosskiftet gav ham det nye mellemnavn, Benignus (latinsk for godgørende eller velvillig).

I 1705 tog Winsløw fransk lægeeksamen, fik ret til at praktisere og blev i de følgende år ansat ved forskellige hospitaler i Paris. Han blev snart medlem af det kongelige franske videnskabsakademi og led herefter ikke nogen nød. Sideløbende med sin store praksis brugte han tid på anatomiske undersøgelser og forelæsninger, og undersøgelserne mundede ud i en stor videnskabelig produktion. Hans hovedværk fra 1732, en oversigt over menneskekroppens anatomi, var på over 700 sider, nåede at udkomme i 29 udgaver og blev oversat til andre sprog. Den sidste videnskabelige artikel blev publiceret, da Winsløw var 86 år gammel, og først tre år senere fratrådte han stillingen som professor i anatomi og kirurgi, som han omsider havde vundet som 74-årig! Det anatomiske amfiteater, han selv fik æren af at indvie i Paris’ latinerkvarter, findes stadig i Rue de la Bûcherie og bruges nu som mødelokale. Der er en mindeplade for Winsløw fra Odense på ydermuren – og hans gravsten er bevaret bag højalteret i kirken Saint-Étienne-du-Mont.

Winsløws arbejde om dødstegnene blev en international bestseller, og han skrev f.eks. også om skadeligheden af for snævre korsetter og for høje hæle – det sidste åbenbart forgæves!