Jørgen Tårn

 

B0025117

Ingeniør Jørgen Christensen og hustru fotograferet ved et bryllup kort efter befrielsen (Stadsarkivet).

 

Jørgen Tårn

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Én odenseaner var mere end nogen anden knyttet til Odinstårnet, nemlig ingeniør Jørgen Christensen (1887-1971), der ofte blot blev kaldt Jørgen Tårn – et tilnavn han aldrig slap af med, heller ikke efter ødelæggelsen af tårnet i december 1944. Det var reelt ham, der sørgede for, at tårnet blev opført ved Odense og ikke som oprindelig planlagt ved Lillebæltsbroen.

Han stammede fra Svendborg, var søn af en møllebygger og gik i første omgang i faderens fodspor. I 1908 kom han ind på Odense Maskinteknikum, der var oprettet tre år tidligere, og det var herfra han i 1911 fik sin ingeniøreksamen. På teknikum mødte han også sit livs udkårne, Christine, der var datter af maskinfabrikant Emil Neckelmann. Teknikum var ellers en ren mandeverden, men ingen regel uden undtagelse. I 1909 henvendte Neckelmann sig til ledelsen af Odense Tekniske Skole og bad om tilladelse til, at hans datter kunne følge timer på skolens maskinteknikum. Tilladelsen blev givet – men den indbefattede typisk nok ikke en tilladelse til at gå op til eksamen!

Da Jørgen Christensen i 1911 var færdig som teknikumingeniør, tog han til Berlin, hvor han arbejdede og videreuddannede sig inden for mølleri, transport og siloteknik. I 1913 vendte han snuden hjemad og slog sig ned som rådgivende ingeniør i Odense, hvor han boede resten af sit liv – en menneskealder i den villa i Pantheonsgade, som senere kom til at huse Kirkens Korshær. Hans speciale blev møller og siloer, og han var involveret i silobyggeri i både ind- og udland – herunder også på Odense Havn, hvor Danmarks vistnok første jernbetonsilo var hans værk.

Den engagerede ingeniør blev snart involveret i byens liv. I årene 1929-42 sad han i byrådet for de konservative, og han var med til at præge beslutningen om, at Odense Stadion kom til at ligge i Bolbro. En særlig plads i hans hjerte havde Odense Tekniske Skole. Han blev valgt til skolens bestyrelse i 1931 og blev snart dens næstformand og kom som sådan til at spille en afgørende rolle under den tyske besættelse. Her var hans overtalelsesevner og tyskkundskaber efter sigende med til at lette forhandlingerne med besættelsesmagten, så skolen undgik beslaglæggelse. Fra 1945 var han i 11 år skolens bestyrelsesformand og blandt andet primus motor i byggeriet af skolens kollegium ved Jagtvej.

Efter 2. verdenskrig spillede Jørgen Tårn en betydelig rolle i genrejsningen af Fyens Stiftstidende. Han var således med i det administrationsudvalg, der kom til at garantere en fornuftig drift over for avisens bankforbindelse – og han var dermed en afgørende kraft bag avisens nybyggeri ud mod Gråbrødre Plads. Endelig hører det med i billedet, at han var hovedmanden bag den såkaldte kollegiekomité, der blandt andet stod for opførelsen af H.C. Ørsted Kollegiet i 1960’erne, da Odense blev universitetsby – og at han i mange år var med i skyttelaugets inderkreds som ældste oldermand i 1947 (og 1952). En selvbevidst herre, der ikke var sådan at bide skeer med.