Carl Bagger

 

b0054695

Mindestenen over redaktør Carl Bagger, udformet af den odenseanske billedhugger Aksel Hansen, mens stenen endnu stod i Kongens Have. Foto 1963. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet)

 

Den gemte mindesten

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Kongens Have har gennem årene gennemgået flere forandringer. Nu er det for eksempel kun ældre odenseanere, der husker, at her engang var en mindesten for digteren Carl Bagger.

Bagger var født uden for ægteskab og blev tidligt forældreløs, men fik alligevel studentereksamen. Da han derefter begyndte at studere ved Københavns Universitet, kom studierne imidlertid i tredje række – efter hans digtning og talrige værtshusbesøg. I 1836 skal han have siddet på en af Københavns beværtninger, da han i en avis så, at der var brug for en skrivende medarbejder på Fyens Stiftstidende. Han søgte stillingen og fik den – blandt andet ved at henvise til et af sine vigtigste litterære arbejder, romanen Min broders levned, der var udkommet året før. Denne roman er senere fremhævet, fordi Bagger med den vovede sig længere ud i virkelighedsgengivelse end nogen anden dansk forfatter før ham.

I Odense besluttede avisens udgiver, Søren Hempel, sig til at ansætte Bagger – vistnok med henvisning til, at når han kunne skrive sådan en roman, kunne han også redigere avisen! Da Bagger først var kommet ind i arbejdet, var Søren Hempel nok lidt mere forbeholden, for med henvisning til Baggers forgænger, F.C. Hillerup, sagde han nu: Hillerup – han ville, men han kunne ikke. Bagger han kan – men han vil ikke.

Snart blev Carl Bagger dog forfremmet til avisens redaktør, og han passede troligt sit arbejde i en halv snes år og var tæt knyttet til Søren Hempel. Der voksede mange myter op om Bagger, mens han var ved avisen – sikkert fordi redaktøren ikke passede til billedet af en bedsteborger i provinsens største by. Han frekventerede byens værtshuse i rigeligt mål, og han behandlede ikke folk efter rang og stand. Hvilken uorden! I 1846 var Baggers helbred så svækket, at han døde kun fire dage efter sin eneste søn. Og inden da havde han både fået bøde og var sat under censur i forbindelse med, at han havde optaget et anonymt læserbrev, rettet mod en af byens ledende erhvervsfolk, Elias B. Muus.

Da tanken om et mindesmærke for Bagger fremkom i 1912, var det tanken, at det skulle stå på Gråbrødre Plads lige ved Hempels gamle bladbygning. Men byrådspolitikerne ville det anderledes, og derfor kom monumentet til at stå i Kongens Have. Det var kun få år efter, at haven var åbnet for offentligheden, men da monumentet blev opstillet i december 1914, var statuerne af erhvervsmanden C.F. Tietgen og kong Christian IX allerede på plads.

Den tre meter høje granitstøtte er nu placeret ved et beskedent anlæg mellem Carl Baggers Allé og Benzons Allé i Dalum – et sted, hvor kun feinschmeckere vil finde den. Måske var den store sten for bundet til den nationalromantiske periode, den blev til i, og virkede ved flytningen i 1983 meget fremmedartet? Under alle omstændigheder er glemslens slør nu for alvor kastet over monumentet for den gamle redaktør. Gemt og glemt!