Morten Grunwald

 

b0062875

Tre nye elever på Odense Teaters elevskole, sommeren 1956, fra venstre Morten Grunwald, Hugo Herrestrup og Ernst Meyer (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Den eneste fejl var navnet

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I november 2018 døde Morten Grunwald, der ligesom Ove Sprogøe stammede fra Odense.

Walter Morten Grunwald blev født den 9. december 1934 på Helgavej 24. Familien fik i 1936-37 bygget et nyt hus, Enghavevej 30 A. I husets kælder havde faderen, Karl Friedrich Grunwald, sit billedskærerværksted.

Faderen var da blevet dansk statsborger, men var født i Königsberg og var kommet cyklende til Danmark før 1. verdenskrig. Han benægtede aldrig sin tyske oprindelse – og havde også deltaget i krigen, men det var i Odense, han slog rod, da han i 1929 blev gift med Hildeborg Christiane Andersen fra Ravnebjerg.

Selv om faderen var apolitisk og ikke nærede nazistiske sympatier, så ændrede besættelsen alt. Pludselig skiftede naboerne væremåde, og faderen blev én, man undgik. I en erindringsbog fortæller Morten Grunwald, at han ikke fik nye kammerater under krigen, selv om han var pæredansk.

Måske var faderen lidt naiv; i hvert fald fik han besøg af en gammel ungdomsven, der under krigen var udstationeret i Odense. Det var ikke godt, mente moderens familie, og da slet ikke, hvis vennen ankom i uniform.

Morten gik på Munkebjergskolen, hvor han kedede sig bravt – ”sidder og kigger ud ad vinduet”, som der stod i en af hans første karakterbøger. Et lyspunkt var dog bekendtskabet med Odense Teater og den særlige skolescene – noget, der lagde grunden til hans forelskelse i teatret.

På skolen var han engang med til at stikke nipsenåle i dækkene på et par tyske officerers parkerede cykler; det var Mortens beskedne bidrag til frihedskampen. Tyskerne klagede til inspektøren, og for en stund svirrede det med rygter om alvorlige repressalier.

Den 5. maj 1945 var Danmark atter frit. Mortens storebror, Ernst, stod ude i haven og var ved at hejse Dannebrog, da der pludselig lød støvletramp på flisegangen. En deling modstandsfolk med maskinpistoler kom løbende. Alt var forvirring, indtil det gik op for Morten Grunwald og hans søskende, at modstandsfolkene var kommet for at arrestere deres far. Familien var samlet ude i entreen. Moderen var højgravid og måtte se, hvordan hendes mand blev ført bort. Festen var forbi, inden den rigtigt var kommet i gang.

Det viste sig senere, at faderen var blevet angivet af en nabo, der mente, at han havde stukket den lokale præst. Familien blev endda bedt om at rømme villaen, som blev lukket af og plomberet. Med sporvognen kørte familien gennem byen, hvor folk fejrede befrielsen, og ud til moderens kusine. Undervejs hørte de skud, og spekulationerne om, hvad der ville ske med faderen, begyndte at svirre i hovedet på den 10-årige Morten.

Efter seks uger blev Karl Friedrich Grundwald pure frifundet og løsladt. Alle anklager blev frafaldet. Hans eneste brøde viste sig at være hans tyskklingende navn.

Efter befrielsen kom Morten på Mulernes Legatskole, men forlod den i utide, og efter en række afbrudte lærepladser og højskoleophold blev han i 1956 optaget på Odense Teaters elevskole.