P.V. Elmholt

 

B0052843

Statsminister Hilmar Baunsgaard taler ved nyopsætningen af P.V. Elmholts mindesten i Næsby i efteråret 1969. I forgrunden Elmholts enke (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Mindestenen, der blev glemt

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Der står en mindesten ved krydset mellem Bogensevej og Smedebakken i Næsby.

Mindestenen blev afsløret den 21. oktober 1928 og er rejst for at ære redaktør P.V. Elmholts minde. Han døde året forinden, 44 år gammel, og han efterlod sig sin kone og fire mindreårige børn. Elmholt havde fra 1907 og til sin død været redaktør for den radikale avis i Odense, Fyns Venstreblad.

Bladet førte en hensygnende tilværelse, da man i 1907 ansatte en ung jyde, der efter seminarietiden i København havde arbejdet i tre år som lærer på en københavnsk kommuneskole, men han evnede åbenbart at overbevise Fyns Venstreblads bestyrelse om, at man burde satse på ham. Det viste sig at være et klogt valg, for Fyns Venstreblad flerdoblede sit oplag under Elmholts ledelse. Ikke mindst under 1. verdenskrig, da Elmholt gjorde bladet til morgenavis og satsede stærkt på at tilfredsstille nyhedshungeren under krigen, gik det fremad. Der var næppe over 1.000 abonnenter, da Elmholt tiltrådte, men i 1918 var Fyns Venstreblad Odenses største avis med et oplag på 15.500 eksemplarer og samtidig provinsens største morgenblad.

Elmholt havde åbenbart næse for nyheder og for at knytte dygtige medarbejdere til bladet, og i journalistkredse var det i mange år nærmest en myte, hvordan Fyns Venstreblad kom før hovedstadsbladene med telegrammer fra Berlin under 1. verdenskrig. En af Elmholts medarbejdere indgik aftale med den senere kendte revydirektør, Povl Sabroe, der fra Nykøbing Falster telefonerede telegrammer fra tyske aviser, som kom med toget fra Berlin. Så kunne de trykkes først i Fyns Venstreblad.

I 1920 blev bladet ramt af en annonceboykot, og i de følgende år gik det langsomt ned ad bakke. Men endnu ved Elmholts død havde avisen en fin position.

Radikale venner samlede efter Elmholts død penge ind til stenen, som man hentede på Stensby Mark ved Glavendrup, og den blev afsløret i proprietær Maylands have i Næsby, tæt ved den tidligere jernbaneoverskæring på Bogensevej, i 1928. Den tidligere radikale statsminister, C.Th. Zahle, holdt indvielsestalen, og der var efterfølgende sammenkomst i Næsbyhoved Skov.

Da Bogensevej i 1960 blev udvidet, blev stenen fjernet, og nogle år senere fandt man den på en oplagsplads bag kommunekontoret, tilsyneladende glemt af alle. Journalisten Aksel Dreslov, der selv havde været ansat på Fyns Venstreblad, fik imidlertid bødet på den dårlige samvittighed i Næsby, og den 1. november 1969 blev der holdt en sammenkomst ved stenen, der nu var anbragt ved Smedebakken. Denne gang var hovedtaleren den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard, og både Elmholts enke og flere af deres børn var til stede. Den glemte mindesten var kommet til ære og værdighed.