Piger i den lærde skole

b0019640c

Odense Katedralskole (tv.) og Jernbanegade fotograferet ca. 1910. Katedralskolen nye bygninger var opført i 1894 på et område, hvor Odense Slots køkkenhave tidligere havde ligget. I baggrunden ses Statsbanegaarden og til højre er det Kongens Have (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Da Odense Katedralskole for 125 år siden fik ny skolebygning i Jernbanegade, var skolen kun for drenge. Sådan var det på den tid over hele landet.

Men det moderne gennembrud kunne heller ikke holdes tilbage på dette område, selv om gennembruddet først kom sent i Jernbanegade. I 1897 havde tre piger faktisk taget studentereksamen på Odense Katedralskole, men det var som privatister, og de havde altså ikke fulgt undervisning på skolen.

Få år senere, i 1901, søgte en militærlæge at få sin datter optaget på skolen, men fik et henholdende svar. Skolen henviste til, at ministeriet skulle give sit samtykke – mens ministeriet svarede, at det måtte skolen selv afgøre. Trods en tilsyneladende positiv indstilling hos et flertal af lærerne var rektoren fra 1902 til 1918, Frode Giersing, inderligt imod piger i den lærde skole. Han prøvede blandt andet at bruge bygningsmæssige forhold som skalkeskjul – ”skolens udmærkede indretning ville blive aldeles ødelagt”, skrev han eksempelvis. Samtidig argumenterede han med, at skolen allerede var fyldt med drenge, og at det kunne føre til flere pigeskolers ruin, hvis de måtte afgive elever til katedralskolen på tidlige klassetrin (dengang kunne man også gå i mellemskoleklasser på skolen).

Militærlægen fik med andre ord aldrig sin datter optaget på skolen, og rektor fik held med sine forsinkelsesmanøvrer. I stedet fik byens førende pigeskole, Frk. Wintelers Skole på Klostervej, fra 1908 status som privat gymnasium, og denne skole (det senere Skt. Knuds Gymnasium) kunne derfor i 1911 sende de første kvindelige studenter ud i livet. Her kunne man dog kun tage nysproglig studentereksamen.

På katedralskolen gik tiden – og det var først efter rektor Giersings død i februar 1918, at forholdene ændrede sig. Overlærer Karl Schmidt var konstitueret som rektor efter Giersings død, og selv om Schmidt nærmede sig de 75 år, fik han hurtigt gennemført, at de første seks piger blev optaget i katedralskolens 1. mellemskoleklasse ved skoleårets begyndelse i 1918. Da fik Karl Schmidt egentlig selv sin afsked, men han fortsatte et par år som timelærer, blandt andet for den mellemskoleklasse, hvor pigerne gik!

Optagelsen af de kvindelige elever førte også til et nybrud i lærerkorpset, idet skolens første kvindelige lærer, Helga Greve, blev fastansat samme år. Men så gik det heller ikke hurtigere, for det var først i 1940, at hun fik en fastansat, kvindelig kollega!

To af de seks piger fra 1918-årgangen kom i gymnasiet efter 4. mellemskoleklasse og sammen med en tredje, der kom til undervejs, blev Agnete Geismar (Bertel Haarders mor), Ellis Margrethe Olesen og Eva Carlsen de første kvindelige studenter fra Odense Katedralskole – sidstnævnte i øvrigt med årgangens højeste gennemsnit. Pigerne var i øvrigt glade for skolen – og sikkert også ombejlede.

Der var øjensynlig kun ét mindre problem – med biologiundervisningen, har en af dem fortalt. Pigerne måtte fritages, ”da vi nåede til læren om forplantning, idet biologilæreren fandt det pinligt at undervise en pige i et sådant emne”.