Sæbe fra Oliemøllen

OdenseOliemølle1878f

Odense Oliemølle som den så ud før branden i 1878 (gengivet efter bog).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Odense Oliemølle var et lille tidligt industrieventyr. I 1825 fik den 27-årige Peder Rasmussen købmandsborgerskab i Odense og begyndte sammen med en kompagnon en forretning. Kompagniskabet holdt nogle år, men Peder Rasmussen fik åbenbart også lyst til at prøve noget nyt. I hvert fald købte han i 1851 et stykke jord i Astrupløkken, der havde hørt under Marienlund i Skibhuskvarteret. Sælgeren var forstanderen for Gråbrødre Hospital, kancelliråd Chr. Nic. Bondo. På den nyerhvervede jord opførte Odensekøbmanden en oliemølle, formentlig til udvinding af forskellige planteolier. Det var en vindmølle, og den blev hurtigt et godt aktiv.

Da købmand P. Rasmussen døde i 1873, blev oliemøllen med olieraffinaderi samt en kridtfabrik i Skulkenborg overtaget af handelsfuldmægtig Albert Sachs og kort efter af aktieselskabet Odense Oliemølle, men ellers kørte forretningen videre som hidtil. Bag aktieselskabet stod en række fremtrædende odenseanske erhvervsfolk som f.eks. brygger Theodor Schiøtz fra Albani, købmand E.F. Esmannn og boghandler Chr. Milo.

1. juledag 1878 stoppede møllevingerne brat med at snurre, da en voldsom brand hærgede oliemøllen. Heldigvis kunne ejerne hurtigt meddele, at kunderne trygt kunne fortsætte med at handle i forretningen. Lagrene var fyldte, og man var i stand til straks at ”effektuere enhver ordre i prima varer”.
På en måde var branden held i uheld. Det gav nemlig anledning til at sige farvel til den gammeldags mølle og bygge en moderne dampmølle, og i januar 1880 blev der sat damp under kedlerne i den nye mølle.

OdenseOliemøllee

Odense Oliemølle som den så ud efter branden i 1878 (gengivet efter bog).

Allerede før den nye mølle blev taget i brug, havde ejerne nye, store planer i støbeskeen. I 1879 havde man således købt Overgades Sæbesyderi, og den nye dampmølle var nu en del af aktieselskabet Overgades Sæbesyderi og Odense Oliemølle.

Sæbesyderiet var en af Odenses ældste industrier. I 1753 havde et par af byens spidser fået privilegium på anlæg af et sæbesyderi i den fynske hovedstad. Sæber var hidtil blevet lavet i hovedstaden, og de sæber, man ikke kunne få her, blev hentet i udlandet. Den nye sæbefabrik i Overgade 58 omfattede imidlertid ikke nogen oliemølle, og derfor blev de færdigpressede olier købt andetsteds.

Ejerne af Skibhuskvarterets oliemølle havde store ambitioner om vækst og ville gerne ind på det københavnske marked. I 1897 erhvervede selskabet N.N. Blumensaadts oliemølle i Odense og gik på opkøb af oliemøller i hele landet. Den Blumensaadtske oliemølle blev dog nedlagt og dens inventar overført til andre anlæg.

De danske oliemøller og sæbefabrikker blev under 1. verdenskrig ramt hårdt af råvaremangel og restriktioner. Oliemøllen i Skibhuskvarteret havde i 1916 beskæftiget 20 mand, men måtte standse driften året efter og kom aldrig i gang igen. En del af den gamle bygningsmasse indgår i dag i Skt. Hans Gade 28-30. Sæbefabrikken i Overgade ophørte reelt i 1923.