af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Kan en katolik undervise i folkeskolen? I dag udelukker persondatabeskyttelsen den slags spørgsmål ved ansættelsessamtaler, men det var aktuelt i 1942, da lærer Strange Ebbesen (1905-1974) søgte en ledig stilling som kommunelærer i Odense. Han havde efter eksamen fra Skårup Seminarium i 1928 haft ansættelse som lærer i Svendborg og været knyttet til den katolske privatskole Sct. Albani Skole i Odense i flere år.
I skolekommissionen delte ansøgningen vandene. Det socialdemokratiske flertal havde intet problem med at ansætte partifællen Strange Ebbesen, der havde vist sig som en dygtig lærer, og som også medbragte pædagogisk og administrativ erfaring fra mange år på posten som forstander for Arbejdernes Aftenskole. Men et mindretal strittede imod, og på Strange Ebbesens eksamensbevis fra seminariet stod udtrykkeligt, at beviset ikke gav adgang til et embede i den danske folkeskole.

For at være på sikker grund forespurgte kommunen i København. Undervisningsministeriet kom til den afgørelse, at Strange Ebbesen godt kunne få lærerjobbet, men da han var ”katolik og ikke har aflagt prøve i kristendomskundskab”, kunne han ikke ”undervise i religion og historie i folkeskolen”.
Med denne klausul tiltrådte Ebbesen stillingen den 1. februar 1943 og virkede som lærer ved Korsløkkeskolen og siden på Mulernes Legatskole. I 1956 var tiden inde til at prøve noget nyt. Odense fik da endnu en ny skole, nemlig Højstrupskolen – der blev kaldt ”Europas mest moderne skole” – og Strange Ebbesen blev dens første skoleinspektør.

Men historien gentog sig. Det blev igen debatteret i skolekredse, blandt politikere og i kirkelige kredse, hvorvidt det var passende at ansætte en skoleleder, som var katolik og derfor ikke måtte føre tilsyn med undervisningen i religion og historie. Formanden for Danmarks Lærerforening henviste til folkeskoleloven, hvori det hed, at kristendomsundervisningen i folkeskolen skulle være i overensstemmelse med folkekirkens lære. Derfor måtte en lærer være medlem af folkekirken eller i det mindste være ansat på særlige betingelser. Det var vel kun rimeligt, at en skoleleder kunne føre tilsyn med undervisningen i samtlige fag. ”Et andet synspunkt er uholdbart”, lød det fra lærerforeningens formand.
Sagen blev diskuteret vidt og bredt. En ledende artikel i Berlingske Tidende fandt, at klausulen var helt ude af trit med tiden. Hvorfor skulle en katolik indtage en særstilling, når ingen protesterede imod, at ”en lærer f.eks. er outreret kommunist eller marxist”. Var Undervisningsministeriet ikke blevet mere luthersk end Kirkeministeriet?

Selv håbede stridens hovedpersonen, at der snart faldt ro over sagen, så arbejdet på den nye skole kunne komme i fokus. Han så intet problem i, at skoledirektøren havde lovet at overtage tilsynet i fagene religion og historie, og han glædede sig over i sit nye job også at få kontakt til de alleryngste elever igen.
Det blev til seks år på Højstrupskolen, før Strange Ebbesen (efter sygdom) i 1962 efter aftale byttede job med skoleinspektøren fra Åløkkeskolen. På den måde kom han til en meget mindre skole, og i 1972 gik han på pension.