Schalburgtagen mod Fyens Stiftstidende

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Nysgerrige betragter på afstand Fyens Stiftstidendes udbombede bygning ud mod Gråbrødre Plads efter schalburgtagen natten til den 26. maj 1944. Der forestod et omfattende oprydningsarbejde, og børn blev sat til at lede efter blysats i murbrokkerne – fandt de noget, indbragte det 2 kr. pr. kilo. Den ny bygning ud mod Gråbrødre Plads stod først færdig en halv snes år senere på grund af avisens dårlige økonomi (Gerner Jensen fot., Stadsarkivet).

Fyens Stiftstidendes oplag steg med hele 40 % under 2. verdenskrig. Nyhedshungeren var nærmest umættelig, selv om aviserne var underlagt censur, og da samarbejdspolitikken var brudt sammen, understregede modstandsbevægelsens sabotage og stikkerlikvideringer og tyskernes clearingmord, at situationen var skærpet også i det besatte Danmark. Trods censuren var aviserne ikke rene marionetter for besættelsesmagten, og i marts 1944 var Aalborg Stiftstidende derfor blevet udsat for et tyskledet bombeattentat.

Lokalt udførte en modstandsgruppe den 22. maj 1944 en aktion mod værnemagerbiler ved valgmenighedskirken i Dronningensgade, og dagen efter likviderede modstandsfolk en af Gestapos ”bedste” stikkere, der var portner på Husmandsskolen. Disse begivenheder fik chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, R.O. Bovensiepen, til at rejse til Odense for personligt at lede en gengældelsesaktion. Man ramte her blandt andet et par forretningsejendomme i Kongensgade og dræbte en træstlasthandler, og natten til den 26. maj gik det ud over avisens bygninger ved Gråbrødre Plads.

Bovensiepen og andre var egentlig indbudt til aftenspisning hos den tyske konsul, men takkede nej, da der ikke var udsigt til ”kvinder, som man kunne få en fornuftig samtale med”. I stedet tog Bovensiepen og andre ind på Den Gamle Kro og drak så tæt, at de havde store problemer, da de kørte derfra. Én sad ved rattet, mens en anden betjente gearstangen og en tredje afviservingerne!

Medlemmer af den dansk-tyske Petergruppe samledes midt om natten efter de første bombesprængninger i Kongens Have ved teatret, og hertil bragte Bovensiepen selv og en hjælper en række kufferter, der var indkøbt hos lokale handlende, men i mellemtiden var blevet fyldt med sprængstof. Kufferterne blev så anbragt i lyskasserne ved bladets bygning ud mod Gråbrødre Plads, og kl. 2.07 hørtes tre kraftige eksplosioner, som dels ødelagde store dele af bygningen, dels antændte en brand. De nærliggende ejendomme led betydelig skade, både i Jernbanegade, Lille Gråbrødre Stræde og ved selve Gråbrødre Plads. For avisen udløste ødelæggelserne en erstatning på næsten 1 mio. kr. – dengang et næsten ufatteligt stort beløb.

En af de store ladninger af sprængstof var anbragt ved hjørnet af Lille Gråbrødre Stræde og Gråbrødre Plads – som det ses med dramatiske konsekvenser for ejendommen (Stadsarkivet).

Annelise Hartmann, der som barn oplevede schalburgtagen på nærmeste hold, fordi hendes far var inspektør på avisen og havde lejlighed øverst oppe i bladhuset med vinduer ud mod Jernbanegade og mod den indre gård, har fortalt om den grufulde oplevelse i Odensebogen 2019. Da familien ville forlade det svært medtagne bygningskompleks ad en bagtrappe, var de tæt ved at styrte i døden, fordi en stor del af en bagbygning ligefrem var kollapset. For Annelises mor, lillebroderen og hende selv endte natten med, at de blev indkvarteret i brudesuiten på Grand Hotel sammen med avisens ejer, fru Lily Dreyer, der nægtede at være alene. Næste dag måtte familien tilbage i resterne af lejligheden for at lede skoletaskerne frem, så hverdagen kunne gå videre. Ikke noget med krisehjælp, men Annelises lærer var dog klog nok til at lade det skinne igennem, at det havde været i orden, hvis hun den dag var blevet væk fra skolen.