Skt. Knuds Plads

b0010546d

Albani Torv fotograferet i forbindelse med anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade i 1970. Det var oprindelige tanken, at Odense Rådhus skulle være udbygget, men det blev ved tanken og pladsen bag rådhuset blev i stedet døbt I. Vilh. Werners Plads (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Bag Odense Rådhus vokser nye bygninger frem. Det er ikke første gang, der har været planer for et byggeri bag rådhuset. Sidst i 1930’erne blev det f.eks. besluttet, at Odense Rådhus skulle udvides. Efter en arkitektkonkurrence blev opgaven lagt i hænderne på den Odensefødte arkitekt Bent Helweg-Møller.

Helt central for rådhusudvidelsen var facaden mod domkirken og den kommende H.C. Andersen Have. Her kom en lille have med springvand og en statue af Knud den Hellige – ganske få skridt fra det sted, hvor han i 1086 blev dræbt. Området skulle være det nye rådhus’ helt centrale plads og fik senere navnet Skt. Knuds Plads. Arkitekt Helweg-Møller fortalte under præsentationen af byggeriet, at rådhuset skulle knyttes til Albani Torv: ”Odense Rådhus har en plads, hvor der er mulighed for at skabe noget af usædvanlig skønhed. Torvet leder tanken hen på de italienske torve, men vore torve har den fejl, at de er åbne. Et torv skal være lukket. Forbedringer kan forøge Albani Torvs maleriske virkning”.

I første omgang forblev rådhusets hovedindgang ved Flakhaven, men der blev også lavet en indgang fra Albani Torv.

I oktober 1941 var Helweg-Møller klar med en plan for H.C. Andersen Haven, tegnet af en af Danmarks førende havearkitekter, C.Th. Sørensen. Det var tanken, at rådhuset skulle passe ind i bymidtens arkitektur, og at Albani Torv skulle være byens centrale torv. Det krævede dog blandt andet nedrivning af læseforeningens bygning.

Den tyske besættelse satte imidlertid hjulene i stå, og efter krigen kom der først langsomt gang i byggeriet igen. Fra arkitektens side var det ”nye” rådhus og dets omgivelser tænkt som en perfekt harmoni. Sydfløjen lå f.eks. tilbagetrukket, så den lille have hang sammen med H.C. Andersen Haven.

Det var Helweg-Møllers vision, at Skt. Knuds Plads skulle hænge sammen med et stort, lukket Albani Torv. Rådhuset blev indviet den 2. april 1955, og blot en måned senere blev 10-året for befrielsen fejret. Ved den lejlighed blev det Skt. Knuds Plads og ikke Flakhaven, der blev benyttet til festlighederne. I Fyens Stiftstidende stod der dagen efter, at ”En smukkere indvielse kunne Odenses nye festplads ikke have fået”. Talerstolen var placeret midt i parterrehaven, hvor også repræsentanter fra den odenseanske modstandsbevægelse og koret stod, og i vinduerne i rådhusets sydfløj var der tændt lys. Flere tusinde mennesker var samlet på Odenses nye – og nu glemte – festplads, der var udsmykket til lejligheden.

Ideen om en ny plads til Odense slog dog ikke rigtigt an, og dermed blev mindehøjtideligheden i maj 1955 en af de eneste gange, hvor pladsen blev benyttet, sådan som arkitekten havde drømt om. Det lukkede Albani Torv blev aldrig til noget, tværtimod gik den almindelige byudvikling i en helt anden retning. Selv om flere byplanlæggere og arkitekter siden 1955 gav deres bud på, hvordan omgivelserne omkring rådhuset skulle udformes, har ingen arbejdet videre med Helweg-Møllers kongstanke, som fik sit første alvorlige knæk ved Thomas B. Thriges Gades anlæggelse.