Skudhuller i kirketårnet

Skudhuller fra 5.5.1945 i Albani Kirkes tårn
I kirketårnet på Albani Kirke ses den dag i dag huller, der menes at stamme fra skyderierne den 5. maj 1945 (Johnny Wøllekær fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Forleden kom det frem, at kirkespiret på den katolske Skt. Albani Kirke var på nippet til at forsvinde, men heldigvis bliver det reddet.

Odense fik i 1867 en katolsk missionsstation. Menigheden bestod af 12 voksne og syv børn. I 1869 blev grunden ved Albani Torv købt af jomfruklostret, og året efter indviede den katolske menighed Skt. Mariæ Kirke i en ældre bygning. Der gik dog ikke mange år, før præsterne begyndte at gå med større planer. Ved indgangen til det 20. århundrede blev en større indsamling sat i gang, og præsten tog på ”tiggerrejser” til katolske lande for at samle penge til byggeriet. I 1906 blev grundstenen lagt, og den nuværende Skt. Albani Kirke stod klar til indvielse i 1908. Med indvielsen havde Odense fået et nyt landkendingsmærke, nemlig kirketårnet.

Det fortælles, at da de tyske tropper den 18. maj 1940 rullede ind i Odense og holdt militærparade på Albani Torv, fik kirketårnet en helt særlig rolle. Da soldaterne stod opmarcheret, kom den øverstbefalende ridende ind på torvet for at tale til soldaterne. Med kraftig stemme råbte han ud over pladsen, men i det samme lød den store klokke. Et nyt forsøg på at tale og en ny afbrydelse. Til sidst opgav den øverstbefalende og forsvandt.

Albani Kirke ca. 1945

Skt. Knuds Plads mod Albani Torv og Albani Kirke med det karakteristiske kirketårn fotograferet ca. 1945 (Carl Adolf Bjørn Jensen fot., Stadsarkivet).

Kirketårnet fik også en hovedrolle, da krigen sluttede. Den 6. maj 1945 – altså dagen efter befrielsen – fortalte de odenseanske aviser om hårde kampe i midtbyen – kampe, der også involverede kirketårnet. Aviserne skrev samstemmende, at der var skudt kraftigt fra kirketårnet, hvor en flok hipoer havde taget stilling. ”Der blev skudt særdeles kraftigt fra Albani Kirketårn, hvor hipoerne havde taget stilling”, skrev Fyns Tidende og fortsatte ”men inden længe blev dette utaknemmelig mål taget under kraftig beskydning fra politistationens 1. sal. Her rettede frihedskæmperne en morderisk trommeild mod tårnet, men snart opstod nye vanskeligheder, idet der nu blev skudt mod politistationen fra KFUM’s bygning på Klosterbakken”.

Aviserne vidste altså ikke rigtig, hvad der var sket med hipoerne i kirketårnet, og det var der en god grund til. Flere dage senere bragte aviserne en lillebitte notits, hvor politikommandøren for Fyn fortalte, at ”der er fra forskellig side blevet påstået, at der ved de af hipofolkene fremkaldte skyderier i Odense den 5. maj 1945 skal være blevet skudt fra Albani Kirketårn. Dette er efter de nu foreliggende oplysninger ikke rigtigt, idet de skete iagttagelser har beroet på en misforståelse”. Men historien om hipoerne i kirketårnet var ude og blev fejlagtigt gentaget mange gange.

Da Fyens Stiftstidende i 1979 bragte en kronik, der endnu en gang fortalte om hipoerne i kirketårnet, fik det en tidligere modstandsmand og politibetjent til at svare: ”Hipoer i kirketårnet? Ville du selv kravle op i et kirketårn og begynde at skyde på modstandsbevægelsens folk på jorden? Den eneste flugtvej ville i så fald være himlen. Er der nogen, der har set en hipo skyde? Så vidt jeg erindrer, var en af modstandsbevægelsens poster i kirketårnet”.