Skudt ned ved Grand Hotel

Bygningen Asylgade 16 er her fotograferet den 5. maj 1945 og der er flag i anledning af befrielsen. Jens Møller og hans modstandsgruppe havde hovedkvarter på virksomheden Møller & Co’s kontor i dagene op til befrielsesdagen. Kontoret var på 1. sal (H. Lykke fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Den fynske afdeling af Gestapo holdt til på Grand Hotel i de sidste uger af den tyske besættelse.

Den odenseanske modstandsbevægelse gik straks i gang med at skygge de personer, der gik ud og ind af Gestapos nye hovedkvarter. Modstandsmanden Børge Poulsen fortalte kort efter krigen om, hvordan hans folk havde stoppet flere personer, når de forlod Grand. De blev frataget deres våben og kørt til afhøring og siden kørt til et skjulested. På den måde fik modstandsfolkene fat på otte-ti af tyskernes håndlangere.

Om aftenen den 4. maj 1945 – kort inden befrielsen – kom det til skyderi uden for Grand Hotel. Jens Møller, der senere blev kendt som formand for Kristeligt Folkeparti, var blot en af dem, der skød den aften. Mod slutningen af krigen var han kommet med i en kommunistisk modstandsgruppe. Han var ikke selv kommunist, men blev anbefalet af en af faderens ansatte, kommunisten Victor Willer, der arbejdede i Vindegade.

De sidste uger af krigen var Jens Møller med til at tjekke personer, der gik ind på og ud fra hotellet. De var en gruppe på fire mand. ”Jeg stod alene i skjul på den modsatte side af Jernbanegade, mens mine tre kammerater stod på den anden side”. Gruppen var i gang med endnu en afvæbning, men det gik helt galt.

Pludselig kom en højtstående Gestapo-officer sammen med en kvinde hen imod de tre modstandsfolk. En modstandsmand med en almindelig pistol trådte frem og beordrede parret til at stikke hænderne i vejret, men det skete ikke. Tværtimod trådte Gestapo-manden et skridt frem og tog fat om pistolen og forsøgte at vride den væk. ”Han holdt ovenpå kammeret, så pistolen ikke kunne affyres og beordrede samtidig kvinden til at skyde min kammerat”, huskede Jens Møller i 1978.

Jens Møller stod som sagt overfor, men så hvordan kammeratens liv var i fare, og derfor handlede han. De to andre kammerater havde kun maskinpistoler, der var uanvendelige i den situation. ”Jeg trådte hurtigt hen til de tre, og så snart min kammerat smed sig ned og gav mig plads, fyrede jeg et skud mod manden”. Skuddet ramte, og manden faldt omkuld og mistede grebet om pistolen, der gik af.

De to andre modstandsfolk fyrede nu deres maskinpistoler af mod den ramte Gestapo-mand, mens kvinden flygtede. Snart løb modstandsfolkene også. ”Det var en begivenhedsrig aften. Vores gruppe holdt til i Asylgade 16 på første sal, og da vi samledes der, viste det sig, at en af de andre var blevet skudt og lå blødende på et skrivebord”. En jordemoder, der boede i ejendommen, fik ham lappet nødtørftigt sammen, og man fik fat i Falck, ”som vi bad komme listende uden sirener. Vi var bange for at blive afsløret. Men kort efter, at ambulancen var kørt, nåede befrielsen også Asylgade”.