Soldaterhjemmet Dannevirke

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Modstandsmand står vagt ved Dannevirke Soldaterhjem i maj 1945. På soldaterhjemmets gavl ses et relief med den nordiske gud Heimdal. Det blev sat op i 1917 og er udført af den århusianske billedhugger Elias Ølsgaard. 1917 (Stadsarkivet).

Den landsdækkende Dannevirkeforening blev dannet i 1906. Bag initiativet stod blandt andet konseilspræsident J.C. Christensen. Landsforeningen Dannevirkes formål var at udfylde soldaternes sparsomme fritid under indkaldelsen med foredrag, læsning, sport og andre aktiviteter, der kunne holde dem væk fra garnisonsbyernes beværtninger. Der skulle så at sige etableres ”hjem” for soldaterne i nær tilknytning til de militære forlægninger.

I Odense så en lokal Dannevirkeforening dagens lys i februar 1908, og foreningen lagde ud med mange slags aktiviteter, foredrag, koncerter, fester, idrætsstævner og meget andet. Fra marts 1911 begyndte man indsamlingen til et egentligt soldaterhjem. Markeder og lotterier skaffede penge, og samtidig bidrog amtsråd, sogneråd og mange private. I 1912 skænkede byrådet et jordstykke ved kasernen på Sdr. Boulevard til foreningen, dog sådan, at grund og bygning skulle gå tilbage kommunen, hvis soldaterhjemmet blev nedlagt. Bygningen skulle så udnyttes til et andet filantropisk formål.

En havefest i Dannevirke Soldaterhjems have den 7. juli 1941. Besættelsen i april 1940 vendte op og ned på mange ting. De tyske besættelsestropper flyttede ind på kasernen på Sdr. Boulevard, og mange danske soldater blev sendt hjem. Der var dog stadig soldater i Odense, og mange kom fortsat på soldaterhjemmet (Stadsarkivet).

Snart kom byggeriet af Dannevirke Soldaterhjem i gang. Bygningen, der var tegnet af Odensearkitekten Hjalmar Kjær, åbnede den 1. december 1912. Huset blev siden belønnet af Odense Kommune for dets smukke udformning. Byggeprisen var 29.000 kr., men så var inventaret også medregnet. Det nye soldaterhjem stod straks til rådighed for byens mange værnepligtige, og under 1. verdenskrig skrev de indkaldte i gennemsnit hver dag 50 breve på hjemmet.

Soldaterhjemmet var en selvejende institution, der klarede sig af medlemskontingenter og bidrag fra kommuner. Desuden gav kantinen i mange år et pænt tilskud til driften – nok mest fordi den blev drevet af frivillige kræfter. Gennem mange år var soldaterhjemmet en vigtig brik i byens soldaterliv – og opfyldte sit formål, og selv efter at der ikke længere indkaldtes værnepligtige til kasernen, fik en kreds af frivillige mødestedet til at fungere videre, ikke mindst med basis i de fynske soldaterforeninger.

I 1959 var der stadig mange soldater på kasernen på Sdr. Boulevard, og de af dem, der havde tjeneste i julen, lavede selv julekonfekt på soldaterhjemmet Dannevirke, hvor der også senere blev holdt fest for de vagthavende (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Det odenseanske Dannevirkehjem var et af 10 hjem i hele landet, men fra 1970’erne forsvandt de ét efter ét. Snart rummede Odense det sidste Dannevirke-hjem i landet. Ændrede behov blandt soldaterne og deraf følgende økonomiske problemer tog livet af hjemmene, men i Odense overlevede Dannevirke i kraft af god opbakning, ikke mindst fra soldaterforeningerne.

Dannevirke blev dog hårdt ramt, da militæret fra 1990’erne efterhånden blev trukket væk fra Odense og Fyn. Lokalforeningen bag hjemmet omlagde nødtvunget driften, så huset fortrinsvis blev samlingssted for dem, som havde været soldater, og som stadig var aktive i de fynske soldaterforeninger.

Soldaterhjemmet Dannevirke fik i marts 1956 et fjernsynsapparat som gave af Faaborg-købmanden Rasmus Isaksen. Under et tilfældigt møde med en gammel soldaterkammerat fik han den ide, at han ville forære soldaterhjemmet et fjernsyn. Soldaterhjemmet var blandt de første med offentligt fjernsyn. Her har giveren og soldaterne sat sig til rette for at overvære prøvebilledet (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Ved forsvarsforliget i 2013 blev Totalforsvarsregion Syd, som endnu havde til huse på kasernen, flyttet til Skive. Der blev dermed sat punktum for Odense som garnisonsby, og spørgsmålet er selvfølgelig, hvorvidt Dannevirke Soldaterhjem i længden kan overleve som mødested.

Udsendelsen af danske soldater til konfliktområder i store dele af verden skabte imidlertid nye behov, og i Odense kom det til udtryk, da Fonden Danske Veteranhjem fik overladt en del af soldaterhjemmets grund. Veteranhjem Odense blev indviet den 17. marts 2019, og i dag arbejder veteranhjemmet og soldaterhjemmet sammen.