Solsorten fik for meget

b0021048c

Det var på restaurant Østpark i Østergade 16, at Solsorten sank om efter en overdosis. Beværtningen lå dør om dør med Café Vennelyst, og her er begge huse fotograferet i 1960 – kort før de blev revet ned (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Odense har årligt omkring en halv snes narkodødsfald, og sådan har det været i årtier. F.eks. kan kokain og deraf følgende dødsfald spores næsten 100 år tilbage.

En af byens letlevende kvinder, Astrid Christensen – kaldet Solsorten – sled i 1920’erne hårdt på fliserne på hjørnet af Skulkenborg og Nørregade. Den 31. august 1926 kom hun ind på Café Østpark i Østergade 16 og bestilte et par pilsnere. Der var intet at mærke på hende, men da hun havde drukket øllerne, blev hun pludselig syg og sank sammen over bordet. Nogle bekendte hjalp hende ud på gaden, hvor hun fik det endnu dårligere og beklagede sig stærkt over ubehag. Derfor blev hun ført hjem til sit logi i Skulkenborg. Netop som hun kom inden for døren, sank den 27-årige kvinde sammen og var død. Dødsårsagen blev senere fastlagt til en overdosis kokain.

Det havde længe svirret med rygter om, at der blev handlet med kokain i byens natteliv, og at byens prostituerede var store aftagere. Kokain havde allerede et godt tag i Københavns natteliv, og nu var det også kommet til Odense. Politiet mente, at der måtte være en ”kokaincentral”, hvorfra alfonser og andre fik ”den hvide sne” for at videresælge den på restauranter og ved offentlige baller.

Politiet fik hurtigt færden af, at den 45-årige tjener Jes Jessen var blandet ind i sagen. Tjeneren nægtede først alt, men under afhøringerne brød han snart sammen og tilstod, at han kort før Solsortens død havde givet hende kokain.

De var mødtes på Café Østpark, og da Solsorten klagede over ondt i hovedet, spurgte tjener Jessen, om hun ville have lidt kokain, men i stedet for at væde fingeren og dyppe den i pulveret havde hun taget lige så meget, som hun kunne tage mellem tommelfingeren og pegefingeren. Bagefter blev kokainen skyllet ned med en halv bajer, og de fortsatte sammen rundt på forskellige beværtninger.

Afhøringen af tjener Jes Jessen afslørede, at han antagelig havde købt kokainen i Flensborg, hvor prisen var langt lavere end i København. Han havde tidligere arbejdet i Sønderjylland og havde derfor kontakter i det kriminelle miljø ved grænsen. Mens tjeneren arbejdede på Café Granada i Odense, var en af disse kontakter kommet på besøg. Med sig havde han nogle kokainprøver, som tjener Jessen skulle afsætte i Odense.

Den hvide gift var smuglet over grænsen, skjult i dækkene på en bil. Tjener Jessen, der allerede havde været indblandet i forskellige kokainindsmuglinger, forsøgte at sælge stofferne til byens letlevende damer. Piger som Solsorten fik gratis små doser, så de blev afhængige.

Solsorten kendte antagelig intet til kokain og anede ikke, hvor stor en dosis hun kunne tåle. Solsortens død var vistnok det første tilfælde af en overdosis kokain i det odenseanske natteliv, men desværre ikke det sidste. Giftstoffet sneg sig for alvor ind i det danske natteliv i 1920’erne, og pressen bragte flere triste meddelelser om de skader, kokainen forvoldte.