Sørøveren fra Stige

Maleri af H.A. Grosch: Odense Kanal
Når skibene skulle op gennem Odense Kanal krævede det ofte, at der kom en erfaren lods med ombord. Hans Rasmussen fungerede i flere år som lods på kanalen. Her ses kanalen og med Odense i baggrunden. Billedet er malet H.A. Grosch efter en tegning af J.H.T. Hanck og er fra 1830’erne (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

”Hvorfor skriver I ikke om sørøveren fra Stige?” Sådan nogenlunde lød spørgsmålet fra Walther Christiansen, der er gammel matros og barnefødt i Stige. Forklaringen er enkel. Vi kendte ikke simpelt hen ikke historien før nu. Men nu har vi haft lejlighed til grave lidt i sagen.

Historien begynder med admiral Carl Ludvig Christian Irminger (1802-1888), der i sine erindringer fortæller om en Hans Rasmussen. Admiralen var i 1820’erne i perioder havnekaptajn på De Vestindiske Øer, og her skulle han ikke mindst bekæmpe de caribiske sørøvere. En dag havde man opbragt et “sørøverskib” i byen Charlotte Amalie. Under retssagen mod besætningen mødte admiralen en ung dansk sømand, Hans Rasmussen (1805-1875) fra Skeby på Fyn. Hele besætningen blev hængt, undtagen Hans Rasmussen og en Nikolaj fra Flensborg. De fik en dom på fire års fængsel på Bremerholm i København, men blev benådet, da de kom hjem omkring 1827.

Irminger fortæller i sine erindringer, at han selv i 1840 var kaptajn på det gode skib Neptun, der var bygget om til lystfartøj for kronprins Frederik, der på den tid fungerede som guvernør over Fyn. Med skibet kom han ofte til Odense. Da Irminger sejlede Neptun gennem Odense Fjord, var den gamle lods syg, og det blev i stedet sønnen, der tog over.

På et tidspunkt bad Irminger sønnen om at komme med ned i kahytten, så de kunne få ordnet betalingen, og så spurgte han: ”Det forekommer mig, at vi har set hinanden før?” Det bekræftede lodssønnen. Det var Hans Rasmussen.

Senere, da stillingen som lods i Stige blev ledig, lagde Irminger et godt ord ind for Rasmussen, der fik stillingen. Irminger besøgte Rasmussen flere gange, og der opstod et venskab mellem de to.

Efter hjemkomsten til Danmark var Rasmussen taget hjem til Fyn, hvor han havde slået sig ned i Stige. Her mødte han den et år yngre enke, Else Marie Hansdatter, som han blev gift med kort før juleaften 1836. Hustruen var enke efter en opsynsmand ved kanalen, og fra første ægteskab havde hun et par børn. Hans og Else Marie fik sammen et par piger.

Som abonnent på Fyens Stiftstidende kan man søge i det digitale avisarkiv, og her finder man flere småannoncer, hvor lods Hans Rasmussen optræder. I februar 1860 er der en notits, der handler om et lodshus ”på skoven ved indsejlingen til Odense Fjord”, som skulle ombygges. De folk, der ønskede at påtage sig arbejdet, skulle kontakte Rasmussen. Da den såkaldte havnefogedbåd fra Odense i juli 1861 sank ved Fyns Hoved med en ladning af runde sten, var det fastlodsen fra Stige, der måtte ud og sætte et grønt flag på bådens top, så den ragede lidt op over vandoverfladen.

Hustruen gik bort i 1871, og den 23. juli 1875 døde Rasmussen. Familien indrykkede en annonce om, at ”vor kære gamle fader, fastlods Hans Rasmussen i Stige, 70½ år gammel” var død. Stige var en sørøver mindre.