Spanske soldater på jagt efter kvinder

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

De spanske og franske soldater i Odense 1808. Foto af maleri af Andreas Ørnstrup (Det kongelige Bibliotek).

I 1808 vrimlede det med fremmede soldater i Odense. Danmark var blevet involveret i Napoleonskrigene, og franske og spanske hjælpetropper kom til landet, som nærmest var besat.

De første spaniere kom i marts og blev sikkert modtaget med en vis frygt og bæven. De franske soldater, der var kommet til Odense lidt før, havde skildret spanierne som vilde dyr. Men hvis spanierne opførte sig værre end franskmændene, så var der ikke noget godt i vente. Angsten for de nye gæster viste sig dog grundløs. De soldater, der blev indkvarteret rundt om i byen, var omgængelige og tilfredse, ja nogle mente ligefrem, at de havde en bedre disciplin end franskmændene. Spanierne havde dog en beklagelig fejl. De var ”meget på jagt efter fruentimmer og bruge mange midler, både med det gode og med det onde for at opnå deres hensigt”.

De fremmede soldater satte deres præg på byen. Midt i maj blev en spansk soldat henrettet. Han havde under sit regiments ophold i Jylland fejlagtig dræbt en fransk soldat, og derfor blev spanieren efter ankomsten til Odense ført til en plads på Heden, hvor han blev bundet til en pæl og skudt. Han skal også være begravet, hvor Assistenskirkegården åbnede tre år senere, og det siges, at den spanske soldat går igen på kirkegården.

De spanske tropper døjede en del med det Nordeuropæiske klima, som de på de mest fantasifulde måder forsøgte at imødekomme. Den blot treårige H.C. Andersen oplevede de spanske soldater og fortæller i sin levnedsbog fra 1836: ”Jeg ser endnu, hvor de kørte forbi med kanoner, husker en soldat, der tog mig på sin arm, dansede og græd … Jeg erindrer, at én blev skudt på Heden og at jeg stod oppe i et vindue og så derpå”. Samtidig gravering af brødrene Suhr (Koldinghus).

Sagen forværrede et i forvejen anstrengt forhold mellem besættelsestropperne. Den triste episode var en del af H.C. Andersens barndomserindringer, idet han så den dømte soldat blive ført til retterstedet, og senere skrev han et lille digt Soldaten om begivenheden.

De fremmede tropper gjorde indtryk. Selv om H.C. Andersen blot var tre år i 1808, fortalte han senere om de næsten sortbrune mænd, der larmede i gaderne. Han så fremmede soldater ligge på halmknipper i den forfaldne Gråbrødre Kirke. De franske soldater hørte han omtalt som overmodige, de spanske som godmodige og venlige. Erindringerne blev sikkert holdt vedlige af hyppige genfortællinger.

På en beværtning på Albani Torv blev en spansk officer, løjtnant Augustin Mollon, dræbt af et vådeskud. Ved endnu en blodig episode blev en dansk underofficer dræbt af nogle spanske soldater. Drabet skete uden for Skt. Jørgens Port i forbindelse med et kortspil, hvor spanierne opdagede, at den danske soldat havde penge. Morderne blev, så vidt vides, ikke straffet.

De spanske tropper medbragte feltpræster og ønskede sig et sted, hvor de kunne holde katolsk gudstjeneste. Det var hidtil foregået under åben himmel på Albani Torv. Løsningen blev Skt. Hans Kirke, da den egentlig var garnisonskirke. Kirkens menighed kunne så henvises til at bruge en anden af byens kirker.

I længden var odenseanere dog noget utilfredse med at skulle ind¬kvartere spaniere og franskmænd. Borgmesteren fik adskillige klager blandt andet fra byens fattige, som i forvejen ikke havde det fornødne til livets ophold og endnu mindre noget til indkvartering af udenlandske besættelsestropper.

De fremmede soldater opholdt sig i Odense hen over sommeren og forsvandt så igen.

Den 8. august 1808 kom de spanske tropper under regiment Zamora marcherende ad landevejen til Odense. Her ses grenaderer af regimentet opstillet til parade. Grenader var oprindelig særlige stormsoldater, der blandt andet var trænet til at kaste granater, men i begyndelsen af 1800-tallet var grenadierne blot dem, der ledede angreb på slagmarken eller på belejrede stillinger. Samtidig gravering af brødrene Suhr (Koldinghus).