Åstien

 

B0011478

Spadserestien Filosofgangen, der her er fotograferet ca. 1908, var en slags landskabelig promenade, der gik langs et stykke af Bagåen – nu er der vejbane, hvor der tidligere var åløb. Senere fik odenseanerne langt bedre muligheder for at vandre ad et sammenhængende stisystem langs åen (Stadsarkivet).

 

Åstiens udvikling

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense Å og ådalen er et af de mest værdifulde naturområder i Odense Kommune, og Åstien har haft stor folkelig og politisk opmærksomhed. Allerede i 1865 dukkede det første forslag om en gangsti fra Frederiksbroen til Fruens Bøge op, og i 1866 gav mølleejer F. Krag, Munke Mølle, byens borgere lov at gå på en del af sit areal. Det blev begyndelsen til gangstien Filosofgangen, hvor byens borgere kunne promenere langs den del af åen, der førte vand hen til Munke Mølle.

I 1917-18 fik ideen om en samlet sti langs åen nyt liv, da byrådet på foranledning af den nytiltrådte stadsingeniør H.V. Rygner udskrev en konkurrence om en folkepark i Fruens Bøge. Landets havearkitekter havde mange bud på, hvordan det skulle laves. Et af buddene lød på, at der skulle være en sammenhængende stiforbindelse fra Fruens Bøge til Ejby Mølle. Stumper af stien blev en realitet allerede før 2. verdenskrig ligesom den kunstigt udgravede sø, Skovsøen, der også var en del af folkeparkplanen.

I efterkrigsårene buldrede byudviklingen derudad, og med mellemrum fik tanken om en sti langs åen ny næring. Der blev presset på fra flere sider. Det gjaldt både fredningsmyndighederne og turistforeningen, men åbredden var mange steder i privat eje, og nogle steder gik bebyggelsen helt ned til åen. Allerede i 1949 var en ny spadseresti fra Klaregadebroen til Kronprinsensgade dog klar. Det samme gjorde ”Albanistien” fra Karen Brahes Vej til Frederiksgade. Da Tietgenbroen 1956-58 blev ændret, var man så forudseende, at man gjorde plads til, at stien her kunne gå under broen. Nogle år senere kom stien, og den blev fulgt op af en sti mellem Allerupsgade og Kastanievej. Den vedtog byrådet at anlægge i 1965, og det var i øvrigt ved samme lejlighed, at stien fik navnet Åstien.

Senere anlagdes andre dele af Åstien, og hele stykket fra Munke Mose til Fruens Bøge var knyttet sammen først i 1970’erne. Det var dog ikke uden problemer. Flere af dem, som ejede jord ned til åen, var utilfredse med at få deres jord eksproprieret, og andre frygtede gener fra blandt andet knallertkørsel.

Åstien havde allerede gjort Odense mere attraktiv for friluftsmennesker, og snart blev gang- og cykelstien forlænget yderligere, så den banede sig vej fra Odenses hjerte og ud til Vollsmose. I 1978 blev stien fra Palnatokesvej ud til Åsum og Biskorup anlagt, og snart efter blev stien forbundet med centrum, så det var muligt at spadsere ad Åstien stort set fra Flakhaven og ud til Vollsmose, hvor stien snoede sig rundt om bydelen. Stien blev lavet, så den så vidt muligt krydsede veje i en tunnel eller på en bro. Og få år senere var målet nået med en næsten ubrudt sti langs Odense Å fra Bellinge til Kertemindevejen ved Seden.