Skomagerstræde

 

b0010539

Et kig nordpå i Skomagerstræde i 1930’erne, få år efter at sporvognene var begyndt at benytte strædet. Alle ejendommene til venstre i billedet blev revet ned, da rådhuset skulle udvides. Til højre Brockmanns Hotel (Stadsarkivet).

 

Genopstår Skomagerstræde?

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Engang var der et lille stræde langs den østlige side af rådhuset, men det forsvandt i forbindelse med Thomas B. Thriges Gades anlæggelse.

Strædet hed oprindelig Albanistræde eller Skt. Albani Stræde, da vejen førte til den hedengangne Albani Kirke, der var opkaldt efter den første kristne helgen i England, Skt. Alban, og som i hvert fald i 1593 var faldet sammen af ælde.

I 1600- og 1700-årene omtales strædet som Smedestræde, for det var i dette stræde, at byens smede havde deres lavshus, et mødested for lavets medlemmer. I den lille gade lå desuden lavshusene for skomagere og skræddere. Smedenes hus var i midten af 1700-tallet i en miserabel tilstand, og derfor valgte smedene at sælge ejendommen. Den nye ejer lod bygningen ombygge og udbygge, og omkring 1815 stod et stort hotelkompleks færdigt. Det fik senere navnet Brockmanns Hotel og prægede karreen op til 1970. Efter smedenes flytning blev navnet på gaden ændret til Skomagerstræde, for skomagernes lavshus lå her stadigvæk.

Da lavsvæsenet blev ophævet i 1862, mistede lavshuset sin betydning, men der gik alligevel 13 år, før huset blev solgt. En af de nye ejere, gæstgiver Jørgen Rasmussen, opførte i 1895 et nyt hus i tre etager til beboelse og butik.

Da Skomagerstræde lå centralt i byen, kom strædet i begyndelsen af 1900-tallet i byplanlæggernes søgelys. Byen var ved at sande til i trafik. Netop området omkring Vestergade, Korsgade og Skomagerstræde var ved at udvikle sig til en trafikal flaskehals. Der skete dog først noget, da kommunen sidst i 1930’erne købte en lang række ejendomme for at kunne udvide rådhuset. Hele den ene side af strædet blev revet ned. Det gjaldt f.eks. begge de huse, der havde afløst skræddernes og skomagernes gamle lavshuse.

Til avisen fortalte stadsingeniør Rygner, at det ville være ønskeligt at have en direkte forbindelse fra Albanigade til Nørregade, så man undgik svinget igennem Skomagerstræde, men det ville koste kommunen mange penge at gøre noget ved det. Byggelinjerne stammede fra middelalderen, og derfor lå bebyggelsen, som den gjorde.
Ved rådhusudvidelsen blev den nye facade mod Skomagerstræde placeret, så der blev skabt en bredere gade. Førhen havde det kun været cyklister (og fra 1928 sporvogne), der kørte fra Albani Torv gennem Skomagerstræde til Nørregade, mens biler og andre køretøjer måtte gennem Torvegade eller over Flakhaven. Efter gadens udvidelse blev mere trafik sendt gennem Skomagerstræde, men så var problemet blot flyttet til krydset ved Korsgade, som man havde haft problemer med i mange år, og som politiet havde store vanskeligheder med at regulere.

Da de første skitser til Thriges Gade blev luftet i 1947, lå det derfor i kortene, at Skomagerstræde ville forsvinde fra bykortet, og det skete også. Og da arkitekt Helweg-Møller omkring 1950 planlagde et rådhusanneks på Albani Torv, var det også uden det stræde, som nu ser sin genfødsel i møde.