Kottesgade

 

B0011575

Et udsnit af Aaløkkemarken, Fyens Konservesfabrik og Kottesgade set fra luften ca. 1938 (Stadsarkivet).

 

Kottesgade

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hvorfra har Kottesgade fået sit navn?
Firmaet Wilh.R. Maegaard ved grosserer Th. Muus købte i begyndelsen af 1920’erne en del af det, der oprindelig hed Aaløkkemarken, og det blev i den forbindelse nødvendigt at navngive de gader, der var på det kommunale tegnebræt.

Det blev nøje overvejet, hvem det kunne være passende at opkalde gaderne efter. Da kvarteret ville blive et udpræget erhvervskvarter, lå det lige for at opkalde gaderne efter de købmænd, der i 1500-tallet og 1600-tallet gjorde ”sig fortjent af Odense by ved at fremme dens handel og vindskibelighed”, som det så smukt hed i indstillingen til byrådet om valg af gadenavne. Vindskibelig skulle vist her forstås i betydningen ”foretagsom” eller ”driftig”.

De mest kendte af byens storkøbmænd fra de fede år før svenskekrigene, Oluf Bager og Hans Mule, havde allerede fået deres navn foreviget ved at få gader opkaldt efter sig, men der var mange andre, som ikke havde. Det gjaldt f.eks. Richard og Otto Seeblad, Peder Pedersen Lerche, Søren Let og altså Jørgen og Laurids Kotte. Byrådet var med på ideen, og på et møde den 8. oktober 1923 vedtog man gadenavnene Seebladsgade, Peder Lerchesgade, Søren Letsgade og Kottesgade.

Kottesgade er altså opkaldt efter Kotteslægten, men hvem var disse købmænd? Kotteslægten indtog gennem flere generationer en fremtrædende rolle i Odense, hvor slægten i 1500-tallet blandt andet tjente gode penge på handel med øksne, dvs. kvæg, der typisk var opfedet på fynske godser, og som i hvert fald for en dels vedkommende blev eksporteret til Nordtyskland.

Odense var i det hele taget efter datidens forhold i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet en blomstrende handelsby, og byens driftige købmand overtog den førende rolle i byens liv. Det var også købmændene, som sad i byens magistrat, byens styre. Magistraten var en samling af mænd, de såkaldte rådmænd, og magistraten valgte selv nye rådmænd, mens kongen valgte borgmestrene – heraf var der to – blandt kandidater fra rådet.

I 1540’erne blev Jørgen Kotte rådmand, og i 1551 blev han én af Odenses to borgmestre, hvilket han var indtil 1567. Brødrene Kotte blev ramt af mange dramatiske begivenheder. Jørgen Kotte stiftede f.eks. i 1540’erne gæld til rigsråd Jacob Hardenbergs enke, Sophia Lykke. Da han ikke kunne (eller ville) betale hende pengene tilbage, fik hun ham dømt fredløs. Gælden blev dog betalt, og i 1565 blev der derfor udstedt et såkaldt fredebrev. Jørgen Kotte døde i 1584. En anden bror til Laurids og Jørgen, Markus Kotte, nævnes også som rådmand.