Kratholm

 

B0020817

Kratholm blev omkring århundredskiftet omdannet til en naturpark med stier, udsigtstårn og meget andet. Bemærk springvandet midt i billedet fra omkring 1910 (Stadsarkivet).

 

Kratholm

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Allerede i ældre tid var den skønne natur ved Kratholm lidt uden for Odense et trækplaster med dens mange naturkilder, der efter sigende havde helbredende kræfter. Fra 1890’erne blev stedet et sandt udflugtsmål, da stedets ejer, proprietær Marcus Thomsen fra Fangel, skabte et smukt anlæg med spadserestier, vandbassiner med springvand og vandfald. Han byggede også lysthuse og grotter og såede og plantede, så stedet, der tidligere havde været sumpet og næsten utilgængeligt, blev et prægtigt lystanlæg.

Anlægget lå på en temmelig stejl skrænt ned mod Odense Å, og da der i 1899 blev rejst et 10 meter højt udsigtstårn af træ, var der en god udsigt ikke alene over mod Bellinge og langs åløbet, men også mod Odense, hvor man kunne skimte både domkirkens og rådhusets tårn.

Det var oprindeligt ikke meningen, at folk skulle have adgang til anlægget, men efterhånden som arbejdet skred frem, indså proprietær Thomsen, at hans have kunne blive et udflugtsmål, og derfor åbnede han stedet for offentligheden. Han søgte samtidig en beværterbevilling. Inden han fik bevillingen, stiftede han foreningen Kratholm, hvor de besøgende kunne indmelde sig, og så kunne han servere en forfriskning til foreningsmedlemmerne. Omkring århundredskiftet blev anlægget forøget mod vest, og på det nye område blev der opført en lille trærestauration, der var åben i sommermånederne.

Kratholm, der lå tæt ved Faaborgvejen, blev blandt andet et yndet udflugtssted for Odenses cykelmotionister. Efterhånden mistede Kratholm dog noget af pusten, og i 1943 købte zoo-direktør Chr. Jensen området med tilhørende traktørsted. Han omdannede stedet til en natur- og dyrepark med speciale i nordiske dyr, og zoo-direktøren fik hentet nogle svenske elge til parken.  Det blev Chr. Skovlund Johansen, der hidtil havde drevet Kratholm, der blev den daglige leder af natur- og dyreparken.

De kommende år blev dyreparken udvidet. Parken havde såkaldt frianlæg, hvor der ikke var hegn, og hvor gæsterne så dyrene gå i naturen – de blev kun holdt inde i parken af skrænter, kløfter og lignende. Parken blev befolket med bæver, vildsvin, fugle og andre dyr. I 1953 åbnede også en ny afdeling med tropiske planter og dyr.

Efter nogle år begyndte naturparken at forfalde.  Store dele henlå som jungleagtigt vildnis, og Kratholm kom i 1962 på nye hænder. I 1967 ville den nye ejer, restauratør Hermann Schlenzig, forvandle Kratholm til et fynsk Disneyland med mekaniserede H.C. Andersen-eventyr. Planerne nåede dog aldrig at blive virkeliggjort. Beværtningen blev drevet videre og fungerede i en periode som områdets selskabslokale – navnlig da Bellinge Forsamlingshus lukkede. ”Kratholm for selskabets skyld” lød sloganet.

Gennem de senere år er det dog gået ned ad bakke, og i 2002 væltede et gammelt egetræ ned i huset. Skiftende ejere forsøgte siden at drive stedet videre.