Ny Vestergade

 

b0023402

Gangbro over Odense Å ud for Ny Vestergades udmunding i Filosofgangen og med Folketeatret i baggrunden. Billedet er formentlig fra omkring 1910, inden Filosofgangen blev gjort til en egentlig vej og forlænget til krydset ved Søndergade (H. Lønborg fot., Stadsarkivet).

 

Ny Vestergade

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Ny Vestergade er – som navnet antyder – ikke en af Odenses ældste gader, men stammer fra sidst i 1800-tallet, da Odense voksede voldsomt som følge af industrialiseringen.

Ideen til Ny Vestergade dukkede op i 1884, da købmand Carl Nielsens enke foreslog, at der over hendes gård og grund, Vestergade 102, blev anlagt en ny vej, der kunne forbinde byens hovedstrøg, Vestergade, med Odense Å og Filosofgangen, der endnu blot var en spadseresti. Til formålet var det nødvendigt også at bruge en bid af naboejendommens grund ned mod åen. Stadsingeniøren pegede straks på, at der for enden af den nye gade kunne slås en bro over åen til Allegades forlængelse i Munke Mose, blot skulle den nye vej laves sådan, at mindre både kunne gå under broen. Samtidig gjorde stadsingeniøren opmærksom på, at en bro på stedet utvivlsomt ville medføre, at dampbådene, der var begyndt at sejle i 1882, måtte flytte deres anløbsplads til vest for den nye bro. Da sejladsen begyndte, havde man nemlig fået lov til at anlægge en anløbsbro ved restaurant Carlshåb, der lå øst for nutidens sluse.

Byrådet tiltrådte planen på forskellige betingelser. Man indskærpede f.eks., at der blev rejst de fornødne hegn ud til den kommunale gangsti langs åen. Derefter gik et selskab, bestående af murermester H.P. Thrane, købmand C. Nielsen jun. og købmand Søren Møller, som i mellemtiden havde overtaget Vestergade 102, i 1885-1886 i gang med anlæggelsen af den nye vej. I foråret 1886 fik vejen sit navn, Ny Vestergade, på opfordring fra ejerne – og i 1891 overtog kommunen gaden til fremtidig vedligeholdelse.

Da var opførelsen af beboelsesejendomme langs gaden allerede godt i gang. Den gamle købmandsgård, Vestergade 102, blev ombygget i 1886 med forhuset indrettet til beboelse og butikker og sidehuset indrettet til beboelse og stentrykkeri, og gennem årene 1889-1893 blev de fleste af Ny Vestergades huse opført. Husene var gerne i 2½ til 4½ etage, og mange af dem havde butik mod gaden og enkelte steder også værksteder ved gårdspladsen.

De første huse blev opført tættest på Vestergade, og der var en tendens til, at husene blev højere med årene og jo længere ned mod åen, byggeriet kom. Det gjaldt ikke mindst den vestlige husrække, mens den modsatte side blev brudt af Odense Sommerteater – i dag Teaterhuset – der blev opført 1895 i en romantisk schweizerstil efter tegning af den lokale arkitekt Emil Schwanenflügel og med en lysthave, Rosenhaven, ud mod åen og spadserestien Filosofgangen.

De første år blev teatret kun benyttet i sommerperioden, men det var ikke nok til at sikre driften, og så gik selskabet bag teatret konkurs. En turbulent tid fulgte, og den endte med, at bygningen blev indrettet til helårsbrug og ændrede navn til Odense Folketeater. Siden blev der biograf i teatret, før det igen blev teaterhus.