Sylten

 

Kort Sylten

Som det ses på kortet fra 1960, ligger Sylten umiddelbart sydøst for Friluftsbadet – tæt på den nuværende tusindårsskov (Stadsarkivet).

 

Sylten i mosen

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Når man sidder med et gammelt kort i hånden, opdager man ofte nye og hidtil ukendte stednavne eller rettere sagt navne, som for længst er gået i glemmebogen. Det skete også for med hensyn til navnet Sylten, der lå – eller rettere ligger – mellem Friluftsbadet og Falen.

De fleste forbinder nok sylten med en populær julespise, hvor man får en geléagtig masse, når flæsk og kød koges i vand, der er tilsat salt og krydderier, og som stivner ved afkøling. Men et hurtigt opslag i Ordbog over det danske Sprog viser, at det langtfra er den eneste betydning.

Sylten kan faktisk betyde flere ting. Hvis en person taler om hele sylten, så betyder det rub og stub, hele redeligheden – og det bruges ofte om uheldige omstændigheder. Men ordet kan også betyde saltholdig væske eller saltholdigt vand. Derfor kan man tale om en sylt-eng, som er en lav, flad eng, der ofte ligger nær ved kysten og oversvømmes ved højvande.

Sylten på det gamle kort er netop sådan et lavtliggende, græsbevokset vådområde, der lå i forlængelse af Sanderum Tørvehave. Disse engmoser hørte til landsbyen Sanderum og blev fortrinsvis brugt til at grave tørv, som blev brugt til at opvarme datidens huse med. Hver gård havde en parcel i tørvehaven.

Med tiden blev der også bygget huse i tørvehaven og omegn, og de tilhørte typisk fodermestre og husmænd, der tjente på Sanderums gårde. Det var små usle huse, der blev ”gemt” i mosen.

Blandt dem, der omkring år 1900 boede i Sanderum Tørvehave, var familien Larsen, hvis ene søn, Aksel Larsen, senere blev en landskendt politiker og partileder. Hans mor, Ehrengott Larsen, fortæller i sine erindringer, at tørvemosen om vinteren var et frygteligt sted at bo, men om sommeren var det et sandt eldorado. Det myldrede med alle slags blomster og græs, der gik helt op til knæene, og der var fuglefløjt fra tidlig morgen. Men huset lå meget isoleret og ensomt – især om vinteren, da der ikke blev kastet sne, og kulde og frost tog overhånd.

Sylten og Sanderum Tørvehave lå i mange år som en lille ø ude i det åbne land, der i folkemunde blev kaldt prærien. Med tiden udviklede området sig til en lille landsby med seks-syv ældre bygninger, der blev suppleret med enkelte nye huse. En forstad til Odense var ved at opstå. Nogle af husene fungerede som beboelse og som små havehuse eller kolonihaver. Den 25. april 1937 blev der dannet en egentlig kolonihaveforening under navnet Rosenbækken. Den blev anlagt på det område, der gennem årene havde været brugt af det nærliggende sukkerkogeri til henkastning af affaldsjord fra rensning af sukkerroerne. Efter sigende blev en del af området også brugt til opfyldning af overskudsjord fra sygehusbyggeriet.

Mens Sanderum Tørvehave i dag er blevet parcelhusområde, så er Sylten stadig en mose, der lever sit stille liv, selv om dens navn stort set er glemt.