Tusindårsskoven

 

B0058485

Da den tilsynsførende med Tusindårsskoven, Jørgen Edgar Hansen, viste den frem i 1998, synede skoven ikke af meget. Men skovrejsning kræver som bekendt også tålmodighed (foto: Birgitte Carol Heiberg, Stadsarkivet).

 

Tusindårsskoven

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense Kommune ejede i flere generationer gården Elsesminde i Sanderum med tilhørende store jordarealer. I forbindelse med Odenses 1000 års jubilæum, der blev fejret i 1988, blev det besluttet, at en del af gårdens jord skulle bruges til en ny skov.

Det hele kan følges tilbage til de tidlige jubilæumsforberedelser. Daværende bankdirektør Hans E. Laursen indsendte helt præcist den 8. august 1984 et forslag til en jubilæumsaktivitet med titlen ”Plant en 1000 års skov”, og stadsgartnerens afdeling udtalte sig hurtigt til gunst for forslaget – i første omgang uden at have lagt sig fast på et bestemt areal. Et af problemerne var, at man skulle have landbrugspligten på området ophævet, og det krævede tilladelse fra Landbrugsministeriet.

Under alle omstændigheder kom der også hurtigt positive signaler fra politikerne, og senest i 1986 blev Elsesmindeområdet udpeget til at lægge jord til den nye skov. Den 18. maj 1988 – to måneder efter 1000-års fødselsdagen – kunne stadsgartnerens afdeling indbyde til skovtur på det nytilplantede areal, der i dag omfatter omkring 74.000 kvadratmeter. Ved den lejlighed blev de sidste træer af den oprindelige beplantning sat i jorden, og et par lokale virksomheder fra træbranchen viste med en gave – en ”skulptur” i form af en tyk gammel egetræsstamme – deres velvilje over for projektet.

Da skoven var blevet 10 år gammel, var avisen på besøg, og ved den lejlighed var det svært at se skoven for bare træer – eller sagt på en anden måde: Skoven synede endnu ikke af meget. Det mest synlige var en lang række birketræer og en masse krat. Men den tilsynsførende kunne heldigvis forklare, at den nye skov væsentligst bestod af træer, der voksede noget langsommere, ikke mindst egetræer, lindetræer og douglasgraner. Desuden var der plantet bøgetræer, og skoven var fra begyndelsen anlagt med stier til fodgængere, cyklister og ryttere. I november 1988 viste det sig i øvrigt nødvendigt at afholde en harejagt i området for at regulere bestanden – de mange harer skulle jo nødig ødelægge hele den nyplantede skov.

Midt i Tusindårsskoven var der fra begyndelsen anlagt en stor bakke bestående af 30.000 kubikmeter jord, som stammede fra vandforsyningens udgravning af et stort underjordisk vandreservoir nord for Elsesminde, og der var desuden et større område med minimal beplantning, som senere er blevet flittigt brugt som koncertplads. Her har koncertarrangører siden oplevet både op- og nedture. Fra gartnerfolkenes side havde man oprindeligt håbet, at skoven ville brede sig længere ud over markerne mod sydvest, men her blev der i stedet anlagt en golfbane, som dog også er grøn!