“Vesterport”

 

B0020002

Hjørnet af Vestre Stationsvej og Rugårdsvej, 1943. Til venstre en af Odenses ældste villaer fra omkring 1870. Den blev revet ned, da rutebilerne rykkede ind på området midt i 1950’erne (Stadsarkivet).

 

Spøgelseshuset Vesterport

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Da huset stod færdig i 2000, klappede mange i deres hænder. Det triste hjørne ved Rugårdsvej og Vestre Stationsvej var omsider blevet bebygget igen. Sådan var modtagelsen, da ”Vesterport” blev bygget – og så var den nye bygning oven i købet tegnet af en af Tysklands førende arkitekter, Thies Jentz.

Hjørnet Rugårdsvej-Vestre Stationsvej har ført en noget omtumlet tilværelse. I ældre tid lå området uden for byen, men da Kongensgade blev anlagt i midten af 1800-tallet, smeltede stedet langsomt sammen med byen. Nogle af byens allerførste villaer blev bygget i kvarteret fra 1860’erne, og Vestre Stationsvej var et ganske mondænt område.

Det fik stor betydning for hjørnegrunden, at Sydfyenske Jernbaneselskab i 1875-76 anlagde Svendborgbanen. Togskinnerne og stationsbygningen kom ligesom til at ramme hjørnet ind.

Fra midten af 1950’erne skete der igen store forandringer i området. Svendborgbanen var blevet forlagt til statsbanegården, og terrænet, hvor jernbanen havde boltret sig, blev dermed ledigt. Sydfyenskes banegård kunne ikke længere bruges efter hensigten, og det blev nu rutebilerne, der ”rykkede” ind på hjørnet og i den gamle banegård.

Busserne havde fra 1920’erne haft fremgang, og pladsen i Odenses gamle rutebilstation i Kongensgade var blevet for trang. Derfor satte rutebilerne i december 1954 kursen mod den nu ryddede hjørnegrund ved Vestre Stationsvej, hvor passagererne steg ud på en station, der af nogle blev kaldt ”den bedste rutebilstation i landet”.

I 1978 flyttede rutebilerne til Dannebrogsgade og væk fra hjørnet, der i første omgang blev udset til at blive p-plads og senere forretningscenter. I 1990 gik entreprenøren i krig med at forvandle hjørnet til et nyt p-anlæg. Det underjordiske parkeringshus blev dog en kæmpe fiasko, og pludselig ramlede hele ideen. Bygningen af et center over jorden blev udskudt. Gennem 1990’erne blev flere mere eller mindre kreative og vidtløftige byggeplaner lanceret. Efter adskillige tilløb kom der ved årtusindskiftet skred i sagen om at forvandle ”byens grimmeste hjørne”, da Europas største biografkæde, Cinemaxx, meldte sig på banen.

Biografen fik dog kun en kort levetid. Måske hviler der en forbandelse over hjørnet? Nogle vil måske mene, at det har noget med navnet at gøre? Allerede før spaden blev stukket i jorden i 1990, havde projektmagerne nemlig døbt komplekset Vesterport. Navnet havde dog ikke hold i den historiske virkelighed – tværtimod. Odense har haft flere byporte af det navn, men de lå alle ved Vestergade – vejen der førte mod vest! Navnet Vesterport for enden af Kongensgade var derfor historisk ukorrekt og forvirrende!