Vognmandsløkken

 

Kort Odense 1717

Udsnit af kort til biskop Engelstofts byhistorie fra 1800-tallet – kortet fra 1717 blev rentegnet til brug for biskoppens bog. Vognmandsløkken lå i hvert fald på et senere tidspunkt syd for Rugårdsvej (Stadsarkivet).

 

Hvor lå Vognmandsløkken?

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hvor lå Vognmandsløkken? Det var her den sidste offentlige henrettelse i Odense fandt sted i 1869 – netop på Vognmandsløkken.

En løkke er et gammelt ord for en mark, og en vognmandsløkke findes i flere byer. Disse vognmandsløkker tilhørte – eller blev brugt af – de lokale vognmandslav. På løkken kunne vognmændene få deres heste på græs, uden at de selv behøvede at eje jord.

Navnet Vognmandsløkken kendes i Odense i hvert fald tilbage til 1600-tallet, og på et Odensekort fra 1717 ses byen omgivet af marker. En af disse kaldes Vognmandsløkken. Der var tale om et større stykke jord sydvest for Aaløkken. Og i 1700-tallet var den lokale vognmandsløkke i hvert fald i byens eje og blev lejet ud til de lokale vognmænd.

Det er usikkert, hvornår vognmandslavet blev dannet i Odense, men det er formentlig af ældre dato. I København blev lavet stiftet allerede i 1478, men helt så gammelt var det nok ikke i Odense. I en ældre byhistorie kan man se, at Christian 3. i 1555 befalede, at byen fik et vognmandslav, og det blev forklaret med, at kongen ofte holdt hof i Nyborg, men om kongens bud blev efterlevet, er ikke til at sige. Alt tyder dog på, at byen i hvert fald i 1600-tallet havde et lav for byens store vognmænd, men der er ikke fra lavet selv bevaret arkivmateriale, som er ældre end 1742.

Som medlem af lavet tilhørte man en lille, lukket skare, der havde eneret på byens vognmandskørsel, og det gjaldt også transport, i hvert fald de længere ture. Da det kun var lavet, der måtte tage den slags kørsel, holdt bystyret et vågent øje med, hvem af byens borgere der holdt hest og vogn.

Lavets kunder var blandt andet militærpersoner og civile embedsmænd som biskop, stiftamtmand og byens embedslæge, der havde krav på fribefordring. Det var bystyret, der bestilte vognmændene efter tur. Blandt de kørsler, der blev udført af lavsmedlemmerne, var også fangetransporter.

Hvor længe vognmændene brugte Vognmandsløkken, er ikke sikkert, men i begyndelsen af 1800-tallet viste bystyret interesse for den jord, som byens vognmænd fra ”ældste tider” havde haft brugen af, nemlig Rødegårdsløkken og Bolbroløkken – sidstnævnte er formentlig identisk med Vognmandsløkken, der i hvert fald nu lå vest for Grønløkken mellem Rugårdsvej og Middelfartvej. Vognmændene fik i stedet tilbudt at bruge Skytteløkken og Heltengen.

Fra midt i 1800-tallet udspillede vognmandslavet sin rolle. Lavet blev nedlagt, men opstod nogle år senere som en faglig forening. På den tid blev Vognmandsløkken allerede brugt til mange andre ting, og i august 1869 fandt byens sidste henrettelse sted her. Byens gamle rettersted, som lå nogenlunde der, hvor Kanslergade munder ud i Grønløkkevej, var tilsået med korn. Derfor kom Vognmandsløkken i spil.

I 1880’erne anlagde Odense en renovationsanstalt på en del af Vognmandsløkken – nemlig ved grænsen til Snapindløkken. Derfor holder renovationsfolk stadig til på Snapindgården.