Vollsmose som ghetto

 

b0030288

Få dage efter, at ordet ghetto var brugt første gang i Fyens Stiftstidende i april 1971 om Vollsmose, tog freelancefotografen Poul Olsen dette billede i en af de nye Vollsmoseparker ved Åsumvej til Fyns Amts Avis. (Stadsarkivet)

 

Vollsmose som ghetto?

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Vollsmose bydelen står på regeringens ghettoliste, og kommunen arbejder med en ghettoplan. Men tro ikke, at Vollsmose først for nylig har fået påklistret prædikatet ghetto – sådan forholder det sig langtfra.

Ordet ghetto kommer oprindelig fra italiensk og var i ældre tid betegnelsen på et afsondret kvarter for jøder i de kristne, italienske byer. Senere er ordet blevet synonym for et belastet boligområde, der ofte defineres ud fra bestemte kriterier, som f.eks. kriminalitet, arbejdsløshed, antallet af beboere med anden etnisk baggrund, beboernes uddannelsesbaggrund og indkomst; oftest er det andelen af beboere med anden etnisk baggrund, der dominerer folks brug af ordet.

Første gang, Fyens Stiftstidende koblede ghetto og Vollsmose sammen, var vistnok i et læserbrev fra den 4. april 1971, da Vollsmose end ikke var færdigbygget. Efter noget ballade stillede en anonym læserbrevsskribent det retoriske spørgsmål: ”Er Vollsmose blot en moderne ghetto – uden pigtråd?”

I 1972 stod mange af Vollsmoses spritnye lejligheder gabende tomme. De kunne ikke lejes ud, fordi de var for dyre. Men den kommunale boliganvisning havde en lang venteliste, og derfor kom mange af de tomme lejligheder til at få pensionister, enlige mødre og flygtninge som beboere. ”Vi bestræber os ikke på at få flygtningene anbragt i Vollsmose”, lød det fra afdelingsleder i Dansk Flygtningehjælp, Niels Andersen. ”Men flygtningene vil gerne bo i Vollsmose. Her er alle de faciliteter, som de har behov for”. Derfor havde afdelingslederen været betænkelig ved udviklingen, fordi der kunne ”opstå en slags ghetto”, men det troede han dog ikke, der var risiko for.

Da Vollsmoses beboere i midten af 1970’erne fik deres eget beboerblad, Mosebladet, skete det blandt andet for at forbedre områdets image. ”Det er ingen hemmelighed, at man taler om Vollsmose uden for Vollsmose”, lød det i bladet. ”Det er faktisk til en vis grad lykkedes at skabe indtryk blandt befolkningen af, at Vollsmose er en slags ghetto for ”sociale tilfælde”. Folk har hørt det så ofte nu, at de tror på det. Vollsmose er Odenses mindre fine bydel”.

Beboerne i Vollsmose ville dog ikke finde sig i, at bydelen blev kaldt en ”social ghetto”. Det fik ugebladet Alt om Sport at føle, da bladet i 1979 bragte en artikel, der citerede en leder i B1909 for at bruge dette ordvalg. Det fik flere beboere til at reagere kraftigt, og Alt om Sport måtte rykke ud med en undskyldning.

Da Vollsmose sidst i 1980’erne kom til at huse en større mængde flygtninge, blussede snakken om ghettodannelse op igen. Myndighederne lovede dog at gøre alt for at få flygtningene spredt. Nej til ghettoer i Odense, lød det fra rådmand Edvind Witved i forbindelse med Fyens Almennyttige Boligselskabs jubilæum i 1987. Andre var dog mere skeptiske, og i et læserbrev foreslog Claus Zilmer at rive ghettoen Vollsmose ned.

Nogle vil måske mene, at der intet nyt er under solen, og måske har de ret?