Thomas B. Thrige og gadenavnet

b0007675c

Her blev Thomas B. Thriges Gades forlængelse anlagt i 1970’erne. Billedet af Nørrebro set fra krydset Bredstedgade og Ejlskovsgade er taget i 1975, og fotografen har stået på øverste etage af Thomas B. Thriges højhus (Freisleben fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Thriges mindeplade hænger med fuld ret på rådhuset, for han rager op i odenseansk erhvervshistorie som noget helt særligt. Han skabte en af sin tids allerstørste virksomheder.

Thomas Barfoed Thrige var født i Odense i 1866 i et lærerhjem ved den betalende pigeborgerskole i Klaregade 17. Efter endt uddannelse og et par udlandsophold, det længste i USA, begyndte han virksomhed i hjembyen i januar 1894, og det gik hurtigt fremad. Fra 1898 flyttede virksomheden fra Klingenberg til Tolderlundsvej, og her fortsatte fremgangen.

I én periode, 1909-1913, var Thrige medlem af Odense Byråd for Borgerlisten (reelt partiet Højre), men det ofte langtrukne politiske arbejde var ikke noget for ham. Til gengæld fik han styrket sit net af kontakter i byen gennem arbejdet i byrådet, og disse kontakter var sikkert medvirkende til, at han senere valgte at optræde som mæcen. Nytårsdag 1929 kom det frem, at han stillede 100.000 kr. til rådighed for en udvidelse af H.C. Andersens Hus i forbindelse med digterens 125 års fødselsdag året efter. Det kom der en masse palaver ud af, og den mindehal til museet, som hans ven, arkitekt Niels Jacobsen, tegnede, blev mildt sagt ikke kun venligt modtaget. Maleren Sigurd Swane kaldte den en cementbiograf set udefra og et krematorium indefra!

Thrige lod sig imidlertid ikke gå på, og i begyndelsen af 1930’erne tog han den drastiske beslutning at skænke størstedelen af sine virksomheder til en fond, Thomas B. Thriges Fond, da han skønnede, at hans egne børn og svigerbørn ikke kunne videreføre dem.

Fonden trådte i funktion ved nytår 1934. Få dage forinden havde Odense Byråd besluttet at opkalde et stykke af Bredstedgade (mellem Skibhusvej og Nørrebro) efter fabrikanten. Anledningen var 40-året for grundlæggelsen af Thomas B. Thriges mekaniske Etablissement. Men der havde man gjort regning uden vært, for Thrige frabad sig udtrykkeligt en sådan ære, i hvert fald så længe han levede.

I 1938 afgik Thrige ved døden kort efter at være fyldt 72, og der gik kun to år, før Teknisk Udvalg igen forsøgte sig med en navneændring for en del af Bredstedgade. Nu protesterede en sagfører imidlertid på vegne af Thriges fraseparerede enke, der henviste til, at hendes mand ikke ville have en gade opkaldt efter sig, men kun den fond, han selv havde oprettet. Det fik kommunen til at stikke piben ind. I 1948, da fru Thrige også var død, kom der igen bevægelse i sagen, da virksomhedens ledelse rejste spørgsmålet – men også denne gang besluttede kommunen at respektere Thriges ønske.

Men i 1958 gik den ikke længere. Bestyrelsen for Thriges Fond (spidser fra dansk erhvervsliv) foreslog da, at byens store gadegennembrud skulle opkaldes efter fabrikanten og hedde Thriges Boulevard. Udvalget mente ikke, der blev tale om en boulevard, men ønsket om en opkaldelse ville man ikke længere modsætte sig. Derfor besluttede byrådet i december 1958 at kalde den senere meget forkætrede gade for Thomas B. Thriges Gade.