Triangel

b0000483c

Bussen mellem Odense og Ejby øst for byen, fotograferet ud for Odense Brugsforening på Nyborgvej (ved Ejbygade) ca. 1925. Bussen var af mærket Triangel og produceret på De forenede Automobilfabrikker, der havde til huse i den gamle rytterkaserne (H. Lykke fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I 1880’erne så de første biler dagens lys, og interessen for selvkørende vogne eksploderede. Også i Odense blev der eksperimenteret med motorkøretøjer. Danmarks første motortricykler – en mellemting mellem biler og motorcykler – blev produceret her i byen under mærket Citus på Fyens Cykleværk i årene 1900-03. Og Smith & Co. byggede et par år senere en bil helt fra grunden, men det endte i fiasko. På en prøvetur gik bilen ufrivilligt i stå foran et stort publikum – og direktøren var med som passager!

Odenses store industrimagnat Thomas B. Thrige forsøgte sig også på det lovende bilmarked. Thrige havde stor succes med at udnytte kendt teknologi til masseproduktion, og det var grunden til, at han først i 1909 mente, at tiden var moden til de første bileksperimenter.

Thrige forsøgte sig i modsætning til f.eks. Henry Ford med en elektrisk drevet model. Det første produkt var en lastbil, der blev solgt til et tobaksfirma i København, og Thrige fik også bygget en eldrevet bil til sig selv. Problemet med eldrevne biler var – ligesom i dag – batterierne, og derfor overgik Thrige snart til benzindrevne biler. Allerede i 1912 udsendte han et katalog over forskellige bilmodeller, heriblandt åbne og lukkede personvogne, en omnibus til 12 personer og lastbiler.

Det gav en pæn salgssucces med ”limousiner” til taxakørsel, og hans biler fik ry for at være særdeles driftssikre. I 1914 blev bilproduktionen flyttet fra Tolderlundsvej til den gamle rytterkaserne i Pjentedamsgade, som Thrige havde købt for at kunne udvide produktionen, og det gav bilfabrikken en mere selvstændig status.

Andre bilfabrikker skød op i Danmark, heriblandt de to københavnske fabrikker Anglo Dane og Jan. Begge disse kom under 1. verdenskrig i vanskeligheder, og derfor trådte de begge i 1918 i likvidation. Deres ejere fik i stedet en del af aktiekapitalen i det nystiftede selskab De forenede Automobilfabriker – så var den indenlandske konkurrence stort set elimineret. Salgsnavnet blev Triangel, som var en sammenskrivning af Thrige, Ian og Anglo Dane. Man besluttede sig hurtigt for kun at lave lastbiler og busser for ikke at konkurrere med samlebåndene på udenlandske bilfabrikker.

Fabrikkens styrke – og svaghed – var de mange specielle modeller, der blev tilpasset kundens ønsker. Der var et marked for sådanne produkter, men omkostningerne var høje. I jagten på flere kunder begyndte Triangel også at lave motorvogne til jernbanerne, og det blev en god forretning i mellemkrigsårene.

Troen på fremtiden var intakt i slutningen af 1930’erne, men markedet var i forandring. Thriges fabrikker havde købt aktier i vognfabrikken Scandia i Randers, og produktionen af tog og biler blev flyttet til Randers. Efter krigen kom produktionen af lastvogne og busser tilbage til Odense, men da virksomheden i midten af 1950’erne begyndte at give underskud, blev bilproduktionen stoppet omkring 1957.

Gennem knap 40 år nåede De forenede Automobilfabriker at bygge op mod 200 jernbanekøretøjer og ca. 4.000 biler. Specielt i Odense kørte der mange Triangelbiler, f.eks. brugte Albani og Wittenborg biler af dette mærke.