Tyskere tog Skt. Hans Skole

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Skt. Hans Skole fotograferet i 1950’erne. Ser man – ekstremt godt efter – kan man ane det røde kors på den midterste frontispice. De røde kors var et levn fra skolens tid som lazaret, og de kan i øvrigt stadig ses på bygningen (Stadsarkivet).

I den sidste besættelsestid beslaglagde tyskerne flere odenseanske skoler, hvilket gjorde et stort indtryk på mange elever, og derfor får vi ofte spørgsmål om beslaglæggelserne.

En af de skoler, som tyskerne lagde beslag på nogle få uger før befrielsen, var Skt. Hans Skole. Den 23. marts 1945 forlangte tyskerne skolen rømmet, men det skete først tre dage senere, da en bataljon soldater kom til byen.

”Lokalerne på Skt. Hans Skole er taget i brug til andre formål”, skrev Fyns Social-Demokrat dagen efter uden yderligere forklaring. Eleverne fik i første omgang ferie, men den 9. april kom undervisningen delvis i gang igen på Overgades Skole, KFUM-bygningen på Skibhusvej og i missionshuset i Skibhusene. De nye 1. klasser kom ikke i skole før den 22. oktober, andre måtte vente til efter sommerferien. Der blev dog arrangeret forskellige udflugter og virksomhedsbesøg for eleverne, ligesom skolens boldbane kunne bruges.

Belægningen på den beslaglagte skole er beskrevet i en liste over tyske installationer i Odense, som modstandsbevægelsen udarbejdede i foråret 1945. Skolen blev bevogtet af fire bevæbnede vagter. På skolen var indlogeret en bataljon af værnemagtens estiske division – i alt fire kompagnier og sammenlagt ca. 800 mand.

Deling af estiske (børne) soldater på Sortebrødre Torv i foråret 1945. I baggrunden ses Fyens Forum (Stadsarkivet).

Mange af dem var blot store drenge. Modstandsbevægelsen mente, de var fra 11 til 17 år, men ca. 200 var voksne estere over 18 år. De mindste drenge på 11 år var forældreløse, ”idet deres forældre af russerne er deporteret til Sibirien”, skrev modstandsbevægelsen og tilføjede: ”De kan ikke betragtes som soldater”.

Estlands skæbne under 2. verdenskrig var temmelig dramatisk og omtumlet. Først blev landet besat af russerne, men i 1941 kom tyskerne. Esterne gjorde modstand mod de tyske besættelsestropper, men da russerne senere nærmede sig Estland og stod ved grænsen, vendte esterne deres våben og kæmpede på tysk side mod russerne. De ønskede ikke at falde i russernes hænder, og derfor gik de med tyskerne.

De estiske ”soldater” på skolen blev ledet af bevæbnede tyske officerer, som ganske vist bar det estiske flag på armen, men som på brystlommen også havde SS-symbolet. ”Tyskerne stoler ikke på dem”, skrev modstandsbevægelsen. De unge måtte ikke gå med våben, men de havde svært ved at gøre oprør mod værnemagten, da de manglede estiske officerer.

De estiske drengesoldater var på skolen i tre uger og blev midt i april sendt til fronten ved Berlin – undervejs blev de dog taget til fange af amerikanerne.

Skt. Hans Skole blev efter esternes afgang indrettet til tysk militærlazaret med en tysk militæroverlæge i spidsen. To røde kors ses den dag i dag på skolens facade!

Efter befrielsen blev skolens bygninger stadig brugt som lazaret for tyske soldater – lærerværelset var f.eks. operationsstue, mens pigegymnastiksalen blev brugt til soldater med smitsomme sygdomme. Den 23. august blev skolen leveret tilbage, men lokalerne var nedslidte og ramponerede. Efter en grundig rengøring og reparation blev skolen den 22. oktober igen indtaget af glade skolebørn. Hverdagen var vendt tilbage.