Tyskerpigen blev klippet, men det var snyd

TyskerpigeSerie

Pigen, der skulle være ”offer”, var køkkenassistent i Restaurant Skoven. Hun kendte fotografen, der i sin fritid spillede i et band, der hed Skovsbys orkester. Pigens honorar var en hat, som havde tilhørt en sangerinde, der sang i Restaurant Skoven. Billedserien er blevet brugt i flere bøger og har været udstillet som ægte, sikkert fordi man ikke vidste bedre (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Det sker med mellemrum, at Stadsarkivet får indleveret en stribe fotografier, der øjensynligt viser en ung kvinde, der bliver overfaldet af tre mænd. Hun tvinges ned på en bænk og får tøjet flået af. På et af de sidste fotos sidder den klippede kvinde med ryggen til, nøgen med et stort hagekors malet på ryggen og bagdelen. Der er ikke noget at tage fejl af. Modstandsfolkene har fået kløerne i en såkaldt tyskerpige, altså en kvinde, der under besættelsen var kæreste med en tysk soldat.

Man regner med, at over 50.000 danske kvinder forelskede sig i en tysk soldat under krigen. Ud af disse forhold kom der også mange børn. I det stærkt polariserede danske samfund under besættelsen blev de kvinder, der var kærester med tyske soldater, ofte betragtet som landsforrædere. Derfor blev mange af dem udsat for en særdeles hårdhændet behandling – især under Augustopgøret 1943 og i befrielsesdagene i maj 1945.

Der var naturligvis også tyskertøser i Odense, og billedserien stammer netop her fra byen. Men billederne var ikke helt, hvad de udgav sig for at være. Serien var ikke ægte, men blev konstrueret af nogle unge mennesker fra byen i juli 1943. Motiverne var nøje iscenesatte, så de viste, hvad der skete med tyskerpiger, der havde vist lidt for stor interesse for tyske soldater. Alle fire unge mænd boede i rækkehusene ved Gerthasminde – af lokale dengang kaldet “Pension Erotica”, fortæller Dines Bogø på sin hjemmeside. De unge mænd var en revisorassistent, en boghandlermedhjælper og en butikselev, mens en ansat ved en af Odenses førende fotohandlere stod bag kameraet.

Den unge kvinde, der spillede ”feltmadras”, og hvis ansigt på de fleste billeder blev skjult, så hun ikke kan genkendes, var i virkeligheden køkkenassistent på Restaurant Skoven i Odense. En af byens kendte fotohandlere fremkaldte billederne.

De var blevet inspireret til at lave serien efter at have hørt om en pige, der var blevet overfaldet ved Albanibroen, fordi hun var sammen med tyske soldater. Seriens første billeder blev optaget på en mørk grussti ved Ansgar Kirke, mens de øvrige blev taget i en baghave i Gerthasminde. Her fik man anbragt en bænk, der var hentet i Ansgar Anlæg. På den blev ”afstraffelsen” af pigen eksekveret. Fotografierne viser ikke, hvordan pigen blev malet med en sodsværtet korkprop – i øvrigt blev hagekorset malet forkert. Man ser heller ikke selve klipningen, men kun en bunke afklippet hår, som de unge mænd havde fået hos en lokal damefrisør. Og nå ja, politibetjenten, der ”redder” pigen, var iført en lånt brandmesterkappe. Men det var jo detaljer.

Fotoserien med ”tyskerpigen” blev en af de mest kendte serier fra besættelsen. De ni billeder, som serien består af, blev kopieret og solgt ikke bare i Odense, men også i resten af landet. Siden havnede billederne i mange fotoalbum. Når billederne blev så populære, så skyldes det sikkert også det halvpornografiske element, som de indeholder.