Værre end tyskerne

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Undervisning på Vestre Skole ca. 1910. I naturhistorielokalet havde man en atypisk halvrund bordopstilling, der gav plads for nær ”samtale” mellem lærer og elev. Faglokalerne var også veludstyret med gevirer af forskellig art, udstoppede fugle, en flytbar tavle og et skelet, så børnene kunne lære om, hvordan deres egen krop så ud indeni (Stadsarkivet).

I disse dage kan Vestre Skole i Odense fejre 125 år fødselsdag. Skolen blev indviet den 7. oktober 1897, og med til indvielsen var en række af byens spidser. Mod slutningen af 1800-tallet blev der i Odense bygget kommunale skoler som aldrig før. Tilflytningen til byen gav et pres på de eksisterende skoler, og samtidig voksede byen også i udstrækning, hvorfor de nye skoler blev placeret i byens nye kvarterer – f.eks. var Østre Skole taget i brug blot få år tidligere (1889). Begge skoler lå dengang på kanten mellem land og by. Men også skolerne i Klaregade og Jernbanegade havde fået nye bygninger i de umiddelbart foregående årtier, hvor industrialiseringen for alvor ændrede Odenses bybillede.

Vestre og Østre Skole var murede i flere etager, og klasserne var symmetrisk placeret omkring en midterkorridor. Selve byggestilen var historicismen med dens lån fra italiensk renæssance. Store vinduespartier sørgede for lys og frisk luft, og der kom ret hurtigt både elektriske lamper og centralvarme i de nye skoler.

Vestre Skoles elever på Mulernes Legatskole i august 1946. Tyskerne beslaglagde Vestre Skole allerede i 1940 og skolen forblev tysk kaserne under hele besættelsen. Efter befrielsen rykkede dansk militær ind og bagefter skulle skolen istandsættes, hvilket tog længere end beregnet. Ved skolestart på skoleåret 1945-1946 måtte nogle af eleverne stadig gå på Mulernes Legatskole ved Munke Mose (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Vestre Skole var oprindelig en ren drengeskole, men blev i 1905 udvidet med en pigeafdeling. Efter tidens standard var det en topmoderne skole, som pigerne kom til. Faglokalerne var eksempelvis veludstyrede med gevirer af forskellig art, udstoppede fugle og anskuelsestavler. I et af lokalerne stod der også et skelet, så børnene kunne lære om, hvordan deres egen krop så ud indeni.

I begyndelsen havde pigerne flere undervisningstimer end drengene, der havde fabriksarbejde og budpladser, som de skulle passe. Læreren var centrum for undervisningen, han eller hun spurgte, og eleverne svarede. Klasseværelset understøttede tanken om læring og opsyn. Læreren sad ved sit forhøjede kateder for enden af klassen med front mod eleverne og kunne således se, hvad der foregik – såvel over som under bordene.

Så begyndte ferien – godt ikke efterårsferie, men sommerferien! Jublende, hvinende og svingende med armene stormede eleverne fra Vestre Skole i Odense i juni 1951 ud af skoleporten. Forude ventede måske er ferieophold uden for den fynske hovedstad? (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Under de to verdenskrige levede Vestre Skole et omtumlet liv. I 1918 var skolen nødlazaret for patienter, der led af den spanske syge, og en tid blev nogle lokaler også brugt til husvildeboliger. Endnu værre gik det under 2. verdenskrig. I maj 1940 blev Vestre Skole beslaglagt og eleverne fordelt til Jernbanegade Skole og det gamle Skt. Knuds Gymnasium på Klostervej. I 1943 blev disse bygninger også beslaglagt, så Vestre Skoles elever måtte flyttes til henholdsvis skolen i Holsedore og til Mulernes Legatskole.

Vestre Skoles bygning var under hele besættelsen kaserne for tyske besættelsestropper. Efter befrielsen blev tyskerne endnu en stund på skolen. Siden rykkede danske soldater ind, men efter nytår 1946 gik istandsættelsen af skolen i gang, og eleverne skulle endelig vende tilbage. Men så løb skolen ind i nye problemer. Istandsættelsen trak ud, og elevernes tilbagevenden blev udskudt et par uger under hensyn til det roderi, som plagede skolen. Lærerne kaldte det en skandale, og avisen konstaterede, at skolen om muligt så endnu værre ud end umiddelbart efter, at tyskerne havde forladt den.

Eleverne vendte efterhånden tilbage til Vestre Skole, der i dag stadig fungerer som folkeskole, først og fremmest for Vesterbrokvarteret.