Villaen på Nonnebakken

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Nonnebakken fotograferet i 1915, da overretssagfører Jens Rasmussen boede i villaen, mens hans kontor lå i Vestergade 33. Her ses familien Rasmussen i haven. Den store pige i græsset er mosteren. Den enorme have var et overflødighedshorn af træer og buske, der forsynede familien med masser af frugt om efteråret (Stadsarkivet).

Der arbejdes i øjeblikket på at få Nonnebakken og de andre ringborge på Unescos verdensarvsliste. Men Nonnebakken har også efter vikingetiden haft en spændende historie. I middelalderen lå der eksempelvis en overgang et nonnekloster på stedet.

Marken Nonnebjergløkken hørte i 1800-tallet til en af gårdene i Hunderup. I 1835 blev den købt af overretsprokurator Rasmus Rasmussen, der i nogle år havde forpagtet den nærliggende Munke Mølle, og i de næste to år opførte han et landsted på Nonnebakken. Den midterste del af bygningen var i to etager, mens sidebygningerne var i én etage, alt dog hævet over en høj kælder. Landstedet afspejlede en ret ny tendens, hvor velhavende folk var begyndt at bygge uden for byen.

Kort før Rasmussens død i 1862 begyndte Albanikvarteret at skyde op, og i 1876 kom der gang i udstykningen af grunde ved Absalonsgade og Kronprinsensgade. Landstedet på Nonnebakken forblev længe i familiens eje. Først var det enken og siden parrets søn, der ejede ejendommen, men efter sønnens død overgik Nonnebakken ved arv til korpslæge A. Mørch, som i 1905 solgte ejendommen til Odense Kommune.

Omkring 1914 rykkede Jens Rasmussen og familie ind i villaen. Han stammede fra Stegsted og slog sig i 1901 ned som sagfører i Odense. Livet på Nonnebakken kan man få et indblik i gennem de erindringer, som Jens Rasmussens ældste datter, Magna Toft, har skrevet, og som delvis er trykt i Odensebogen 2001 og 2002.

”Vi havde 11 værelser, hvoraf spisestuen var den største, og derfor spiste vi, hvis vi engang imellem ingen gæster havde, i anretterværelset”, fortæller Magna Toft. ”Herfra gik en elevator ned til køkkenet, som lå i kælderen og var stort som en balsal. Elevatoren hang i et tykt reb og blev trukket op og sænket ned ved håndkraft. Man råbte bare ned gennem skakten, hvad man ville have, så satte kokkepigen det ind i elevatoren, som havde to rum, og så trak man den op”.

Villaen på Nonnebakken ca. 1910 (Stadsarkivet).

Madelevatoren var selvfølgelig en stor fristelse for Magna og hendes søskende, og somme tider fik familiens store schæferhund, Bobby, en tur i elevatoren, hvis den var sulten og ikke selv gad gå ned. Det skabte gerne lidt panik i køkkenet, når hunden sprang ud af elevatoren.

I den store kælder lå der en stor, aflang sten. Magna havde hørt et sagn om, at hvis stenen blev flyttet, så fandt man indgangen til en hemmelig gang, der gik fra Nonnebakken under Odense Å til Skt. Knuds Kirke. Hun forestillede sig, at nonnerne og munkene mødtes i den hemmelige gang og drak munkelikør eller forlystede sig på anden måde.

Jens Rasmussen blev tidligt ramt af sygdom, og i 1921 døde han under en rekreationsrejse til Rapallo ved den italienske Riviera. Hans familie blev boende på Nonnebakken efter hans død. I 1925 købte Odd Fellow logerne Nr. 5, Fyen, og Nr. 36, Treuga Dei ejendommen, og i 1933-34 lod logerne bygningen ombygge og udvide.