Blommenslyst Kro

 

b0052141

August 1964: Af hensyn til travle forretningsfolk havde restauratør J.P. Lund fået indrettet helikopterlandingsplads på det flade tag på udbygningen af Blommenslyst Kro/Motel Brasilia. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet)

 

Blommenslyst Kro – Motel Brasilia

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

De ældste kroers oprindelse fortaber sig i historiens tåger, men da klostrene blev nedlagt efter reformationen i 1536, øgedes behovet for, at privatfolk tog sig af at tilbyde husly og mad til rejsende. I slutningen af 1600-tallet blev det bestemt, at der skulle oprettes kroer både i byerne og på landet med en afstand på en dagsrejse, og snart kunne kroerne få kongeligt privilegium, hvilket mange benyttede sig af. Antallet af smugkroer blev dog næppe væsentligt mindre af den grund.

Kroerne var oprindeligt tiltænkt de rejsende, men det battede ikke så meget. Så hjalp det mere, da kroerne også blev samlingssteder for den lokale befolkning både til foreningers mødevirksomhed og til familiefester og lignende.

I begyndelsen af 1800-tallet blev vejene ind mod Odense (Nyborgvej og Middelfartvej) nyanlagt, og det betød også, at der blev behov for nye kroer. Vest for Odense blev en del af den gamle Middelfartvej ligefrem pløjet op. Kroen i Vejrup gik nedenom og hjem, og det blev i stedet en kromand ved navn Hans Nielsen, der blev den første ejer af Blommenslyst Kro – stedet havde nogle år tidligere tilhørt en slagter Blume, deraf navnet.

Det gik ikke så godt for den første kromand, der var rigeligt tørstig – så i stedet overgik forretningen til hans kone, der lod sig skille fra ham og derefter levede sammen med kroens karl. Både i 1884 og i 1914 brændte kroen, men den blev begge gange genopbygget. Kroen gjorde navnet Blommenslyst kendt, og snart voksede en bebyggelse med samme navn op langs Middelfartvej.

I 1913 fik kroen alkoholbevilling, da gæstgiver Knud Knudsen søgte om det – han ville nemlig gerne kunne servere alkoholiske drikke for sognerådet, når det holdt møde på kroen!

I 1920 overtog en installatør A.C. Larsen stedet og indrettede en mindre dyrepark i haven – ikke kun guldfisk i en dam med springvand, men f.eks. også papegøjer, kanariefugle, undulater og påfugle samt sikahjorte, hjorteantiloper og geder. Da trafikken over Fyn steg betragteligt i 1930’erne som følge af Lillebæltsbroens åbning, var man på kroen godt forberedt – der var netop lavet moderne veranda ud til vejen, skydebaner og keglebaner.

Blommenslyst Kro blev kendt af alle og enhver, der krydsede Fyn i bil – og det var netop, da trafikken eksploderede omkring 1960, at restauratør Jens Peter Lund overtog kroen, udbyggede den med flere mødefaciliteter og ekstra værelser og omdøbte stedet til Motel Brasilia til ære for sin brasilianskfødte hustru. Jens Peter Lund var meget aktiv som organisationsmand inden for branchen og solgte i 1983 den kendte kro til Flemming Hertz, der blev den foreløbig sidste kroejer i Blommenslyst. Selv om den fynske motorvej mindskede trafikken fra 1985, beholdt Blommenslyst Kro gennem mange år sin status som et kendt mødested og som ramme om mange private fester.