Fyens Stiftstidende, avisens rolle

 

b0101115

Søren Hempel opførte i 1819 et tårn på avisens bygning mellem Vestergade og Gråbrødre Plads, så han kunne observere stjernehimlen. Det er her gengivet på en akvarel fra 1822 af farver Simon Hempel. Stenene til tårnet stammede fra den netop nedrevne Gråbrødre Kirke, og tårnet blev derfor døbt Gråbrødrelille (foto: Wermund Bendtsen, Stadsarkivet).

 

Avisens rolle før fake news

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Søren Hempel var ikke mere end 21 år, da han overtog Fyens Stiftstidende i 1797, og han var avisens udgiver gennem mere end 45 år. Han skrev i begyndelsen også det daglige redaktionelle indhold. Meget af stoffet var en filtreret udgave af, hvad man kunne læse i aviser fra København og Hamborg, mens lokalstoffet fyldte utroligt lidt. Ingen, der havde behov for at kende den lille bys lokale nyheder, behøvede at læse dem i avisen.

Hempel var ikke desto mindre fuldkommen bevidst om, hvad der var avisens rolle. Den skulle bestemt ikke udsprede ”fake news”, som det hedder i dag. I 1811 fik han tegnet en ny vignet til avisens forside (hvor den holdt i mere end 100 år), og han forklarede i den forbindelse i et digt, hvad han anså for at være avisens opgave.

Avisen skulle først og fremmest ”trolig skildre hvad i verden sker”, altså give et så sandt og nøjagtigt billede af nyhederne som muligt. Derfor indgik jordkuglen i vignetten, ligesom solen, der skulle vidne om, at det var avisens mål at bidrage til læsernes oplysning. En kongekrone skulle vise, at det skulle ske med blik for ”fødelandssindet”. I dag ville vi nok bruge ordet fædrelandskærlighed, og når Hempel fremhævede det, var det givetvis for at understrege, at hans avis havde et kongeligt privilegium (i modsætning til den lokale konkurrent), men også at vise, at han var klar over magtforholdene i enevældens samfund. En avisudgiver skulle være forsigtig og tilfredsstille den ”sømmelige nyhedslyst” og gøre det ”med varsomheds snilde”.

Trods forsigtigheden fik Søren Hempel snart gjort Fyens Stiftstidende til byens førende avis, og i 1822 lod han afholde en stor fest på dens 50 års fødselsdag. Meget praktisk faldt Hempels fødselsdag sammen med avisens egen, den 3. januar, dog var han tre år yngre.

Festdagen blev dels markeret med et særnummer af avisen, og dels med en fest, der blev markeret ved, at flaget var hejst på udgiverens astronomiske tårn, som han selv kaldte for Gråbrødrelille, men som snart i folkemunde blev kaldt for Hempels tårn.

En kreds af borgere indfandt sig snart for at ønske Søren Hempel til lykke med avisjubilæet og overrakte ham en sølvpokal, der bar en indskrift til ”borgervennen Søren Hempel”. Om aftenen var der fest med over 60 gæster. De indflydelsesrige folk fra byen og øen kappedes her om at udbringe skåler for avisen, for majestæten og for redaktøren. Biskop Plum kaldte Søren Hempel for ”den retskafne avisskriver, den offentlige menings værdige leder og sanddru tolk”, og selv Hempels gamle konkurrent, Christian Iversen, var inviteret med. På jubilæumsdagen lod Hempel 50 ”gamle husarme” (dvs. fattige, 25 af hvert køn) bespise med kødsuppe, gåsesteg og æbleskiver samt et sigtebrød, en halv flaske vin og kaffe. ”Hvad de ikke kunne fortære på stedet, tog de med sig hjem”, fortalte avisen med stolthed.