Lindormen allerøverst på Odense Domkirke. (Claus Thøgersen fot., Stadsarkivet)
af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær
Historien om lindormen stammer fra den nordiske mytologi, men den kæmpestore, menneskeædende slange eller drage optræder også i sagn og folketro. Drager er kendt fra mange sammenhænge og optræder gerne i forbindelse med jomfruer. Overleveringen fortæller f.eks. om Skt. Jørgen (eller Georg), der reddede en by fra en drage, der åd jomfruer. Skt. Jørgen kommer netop, som dragen skal fodres med en prinsesse. Han dræber dragen med et enkelt stød af sin lanse. Som belønning giver kongen ham en stor sum penge, men Georg deler pengene ud blandt byens fattige, inden han rider videre.
Den glubske lindorm havde også hang til jomfruer. Hvis man skal tro den fynske folkevise “Den lindorm han ligger i græsset så grønt”, så er det ikke særligt klogt at efterlade en skøn jomfru alene hjemme – og specielt ikke om natten.
I dansk heraldik bruges drager eller lindorme i flæng. Det dragelignende fabeldyr havde plads i det gamle rigsvåben, hvor det hentydede til danskernes sejr over venderne. Lindormen var en beskytter mod udefra kommende fjender.
Senere blev lindormen et symbol for Fyn – og den omtales også som Den fynske Lindorm, der beskytter øen. Lindormen har siden 1784 prydet vejrhanen på domkirkens tårn, og den troner stadig på kirkens top. Og da Odense fik nyt rådhus i 1883, var vindfløjen formet som en lindorm. Lindormen holdt så at sige vagt over rådhuset og byen.
Odense skytshelgen Skt. Knud optræder også i heraldisk sammenhæng med en lindorm eller en drage, og i den lille historie “Kometen” fortæller H.C. Andersen om en skolemester, der havde en have i skikkelse af Danmark. Odense var markeret med Skt. Knud med lindormen. Alligevel er lindormen ikke et symbol på Odense eller Skt. Knud, men derimod på Fyn. Ikke desto mindre er Odenses borgmesterkæde fra 1953 udsmykket med en række symboler, der relaterer sig til Odense og Fyn, og kædens medaljon bæres netop af en lindorm.
Lindormen blev tidligere også anvendt som våbenmærke for Fynske Livregiment, og regimentets blad hed “Lindormen”, indtil det lukkede. Regimentets værnepligtige har i tidens løb fået fortalt, at lindormen var bosiddende i Langesø på Fyn. De to løver, der i mange år stod foran byens gamle hovedvagt ved rådhuset, bar også lindormen og Odenses byvåben.
Flere andre institutioner og virksomheder har brugt lindormen som bomærke. Den indgår eksempelvis i Patriotisk Selskabs logo, hvor den i forskellige former har været brugt i mere end 100 år.
Om Odense 