af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær
Da Odense fik nyt rådhus i 1880’erne, var der som en selvfølge indrettet nogle mindre værelser i tilknytning til festsalen på 2. sal, som man dels kunne leje uden at leje hele festsalen, og som dels også kunne bruges som tilbagetrækningsmulighed for særligt fine gæster. I dag omtales disse gemakker som dronningeværelserne, mens de før 1972 blev omtalt som kongeværelserne. De bruges kun ved ganske særlige lejligheder og var altså oprindeligt tænkt efter devisen: Skæg for sig og snot for sig.
Dronningeværelserne har ført en til tider omtumlet tilværelse. I 1970’erne havde administrationen sågar trængt sig ind i gemakkerne, og en opdeling med skillerum var gennemført. Det var på et tidspunkt, hvor der var store pladsproblemer på rådhuset.
I 1977 flyttede først og fremmest skattefolkene til Tolderlundsvej, og salonerne fik en hurtig renovering, så de igen kunne bruges til repræsentative formål. Års slid havde dog sat sine spor på lokaler og inventar. Huset – og ikke mindst de repræsentative lokaler – trængte til en kærlig hånd. Byen kunne simpelt hen ikke være lokalernes standard bekendt. Møblerne var blevet utidssvarende. Derfor blev lokalerne efterhånden sjældent brugt. Salonerne var blevet et billede på noget, der var engang, men som ikke længere var værdigt til at blive kaldt dronningeværelser.
Derfor blev der i midten af 1990’erne fundet penge til en gennemgribende renovering, og opgaven blev overdraget det odenseanske arkitektfirma Stærmose & Isager, som gik i gang med arbejdet i 1996 og fuldførte det året efter.
Alt inventar og møbler blev fjernet under renoveringen, det forsænkede loft blev fjernet, vægge og lofter blev pudset og malet, og de møbler fra 1950’erne, som kunne tåle det, blev sat i stand og ombetrukket. Der blev købt nye tæpper, ligesom de gamle lamper blev udskiftet med helt nye.
Restaureringen kom også til at omfatte de kongelige portrætbilleder, som havde hængt på rådhuset helt tilbage fra 1800-årene, men derudover blev der investeret i ny kunst, heriblandt værker udført i marmor af den fynske maler og grafiker Sys Hindsbo.
Glemte detaljer dukkede op under renoveringen. Under det forsænkede loft fandt man frem til den gamle stukfrise, som havde ligget skjult, men som nu blev fritlagt. I den anden salon fik den fynske kunstner Eiler Madsen til opgave at lave ny stuk.
Salonerne er således siden midten af 1990’erne viet ganske stor opmærksomhed, og i forbindelse med den seneste renovering blev der også indrettet både toilet og brusebad i tilknytning til salonerne. Det er ikke enhver købstad, der har et særligt badeværelse til dronningen!
Om Odense 