Johan Snell

 

Latin2.jpg

Sidste side af bogtrykker Johan Snells udgave af bogen om tyrkernes belejring af byen Rhodos – trykt i Odense i 1482 og her gengivet efter faksimileudgaven fra 1982 (Stadsarkivet).

 

Bogtrykkerkunstens indtog

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense har spillet en helt særlig rolle, når det gælder bøger og bogtryk. I Skt. Knuds Kloster – hvor Historiens Hus i dag holder til – skrev munken Ælnoth omkring 1120 den første sammenhængende litterære fortælling, vi kender fra Danmark, nemlig beretningen om Knud den Helliges liv og død. Også senere i middelalderen var byen et samlingssted for åndelige interesser, og det var her, at bogtrykkerkunsten i 1482 for første gang fandt vej til Norden.

Omkring 1450 begyndte tyskeren Johann Gutenberg, der oprindelig var guldsmed, at trykke bøger med løse typer og opfandt dermed bogtrykkerkunsten. En af Gutenbergs arvtagere var Johan Snell, der bragte håndværket til Danmark og Odense. Han var formentlig hidkaldt af Odenses gejstlige med biskop Karl Rønnow og domprovst Hans Urne i spidsen.

Tyske bogtrykkere havde allerede trykt flere kirkelige bøger forskellige steder, og nu skulle Snell gentage succesen her. Vi kender ikke hans fødsels- eller dødsår, men han stammede sandsynligvis fra Hannover. Noget tyder på, at han lærte at trykke bøger i Rostock – og han var også indskrevet ved byens universitet. I skattelisterne for Lübeck omtales sidst i 1400-tallet og frem til begyndelsen af 1500-tallet en ”mester Johan bokedrucker”, som kunne være Johan Snell, og det var herfra, han kom, da han i 1482 nåede til Odense med sin bogtrykpresse, med typer og papir m.m.

I Odense trykte Johan Snell bogen Breviarium Ottoniense, der var en tusind sider tyk liturgisk bog i to spalter. Bogen indeholder blandt andet læsestykker til gudstjenester og højmesser. Der er i dag kun bevaret et eksemplar af bogen, og den befinder sig på Det kongelige Bibliotek – der er dog også bevaret et par korrekturblade på Uppsala Universitetsbibliotek. Desværre mangler de første sider af breviaret.

Men Snell trykte også en anden bog, mens han opholdt sig i Odense, nemlig Guillaume Caoursins latinske beretning om tyrkernes belejring af byen Rhodos. Den er langt mindre, og Rhodos-bogen var muligvis noget, Johan Snell trykte mere eller mindre som en privat sag, når han nu alligevel var i Odense. Bogen var lige knap så fin som breviaret, selv om begge bøger i skrift og layout forsøgte at efterligne håndskrevne bøger. Meget tyder på, at trykningen af Rhodos-bogen blev påbegyndt efter, men afsluttet før breviaret – så man kan strides om, hvilken af bøgerne der er den første danske bog.

Rhodos-bogen kendes i flere udgave fra forskellige dele af Europa og spredtes hurtigt. Den var et vidnesbyrd om, at store dele af vores verdensdel følte sig truet af de indtrængende tyrkere – en kamp, der fortsatte flere hundrede år frem.

I Odense fejrede den lokale bogtrykkerforening i 1974 sit 75 års jubilæum med en stor bogtryk-udstilling i Odense adelige Jomfrukloster. Her var begge Johan Snells bøger udstillet, og udstillingen blev startskuddet til arbejdet for at få et grafisk museum til byen.

Johan Snell opholdt sig i øvrigt i 1483-84 i Sverige, hvor han også indførte bogtrykkerkunsten.