Postflyvning fra Marslev Flyveplads i vinteren 1940. (Stadsarkivet)
af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær
Marslev Flyveplads blev anlagt i slutningen af 1920’erne, og bag pladsen stod aktieselskabet Det Danske Luftfartsselskab, som allerede i 1925 åbnede Kastrup Flyveplads på Amager. Den fynske flyveplads skulle blandt andet servicere Odense, og derfor blev kommunen i 1928 spurgt om, hvorvidt man ville støtte foretagendet. Kommunen bevilgede et tilskud, der var mindre end det, selskabet bad om, og mod at fly, der fløj for Odense Kommune, kunne lande på flyvepladsen.
Marslev Flyveplads fungerede i 1930’erne som civil flyveplads. ”Her kunne man få en rundflyvning”, skriver Leif Hostrup Pedersen i sine erindringer og fortsætter: ”Det kan ikke have været så dyrt, for mine forældre og min bror, Flemming, og jeg var på sådan en tur – og pengene var ikke ”store” dengang”.
Sin guldalder oplevede flyvepladsen i isvinteren 1940, hvor den blev genstand for megen opmærksomhed. Storebælt frøs til, og selv isbryderen Storebjørn fik problemer med at forcere isen. Så Det Danske Luftfartsselskab besluttede at åbne flyvepladsen for passagerflyvning mellem København og Marslev. Beslutningen skabte stor glæde, da man længe havde ønsket, at der kom passagerflyvning til Odense.
Det var planen, at den nye rute skulle flyve både post og passagerer over Storebælt. I første omgang blev det dog kun passagerer, der blev fragtet over bæltet, mens postvæsnet var skeptisk over for de nye ideer. Det gjorde sikkert ikke postvæsenet mildere stemt, at det kostede 50 øre pr. kg at få sendt en pakke over med fly – hvor det ikke kostede ekstra for forbrugerne at få dem fragtet med færgen. Efter nogle dage skiftede postvæsenet dog mening.
Det var Det Danske Luftfartsselskab, der åbnede og befløj ruten. Det skete for egen regning og risiko. Det fly, der fløj turen, var ejet af ingeniør Gunnar Larsen, der senere i 1940 blev kendt som trafikminister. Den blå maskine havde plads til seks passagerer, der hver især måtte medbringe en lille håndtaske. En billet kostede 40 kr.
Det var oprindelig kun tanken at lave tre flyvninger, men da isen ikke forsvandt, og isbryderne endnu ikke kunne forcere Storebælt, fortsatte flyvningerne. Faktisk var efterspørgslen så stor, at der blev skaffet endnu et fly med plads til 16 personer.
Marslev Flyveplads var for en stund et trafikknudepunkt, navnlig da isbryderne opgav kampen mod isen i Storebælt. Dens beliggenhed var perfekt.
Jernbanen kørte ikke så langt fra flyvepladsen, og der var heller ikke så langt til Odense. Eventyret sluttede den 28. februar 1940, hvor tøvejret omdannede græslandingsbanen til en kæmpe sump.
Flyvepladsen eksisterede endnu nogle år. Under krigen overtog tyskerne flyvepladsen, som de udvidede. Efter krigen blev flyvepladsen nedlagt, og jorden blev igen brugt til landbrug.
Om Odense 